Danmarks største LAN-party

I den første weekend i efterårsferien er det efterhånden blevet en tradition, at der bliver afholdt LAN-party. Ikke bare hvilket som helst LAN-party, men Danmarks største LAN-Party, NPF, og her var Geekunit.dk med.

NPF#16 blev i år afholdt for 16. gang i Fredericia messecenter med over 4.500 deltagere og besøgende. Eventet begyndte fredag eftermiddag og fortsatte indtil søndag eftermiddag. 48 timer, hvor det handler om at spille så meget computer så muligt og hygge sig, nørde og grine med en masse andre mennesker, som har samme interesse som en selv.

Skærme, harddiske, tastaturer, mus, headsets osv. blev slæbt ind af børn, unge og forældre og humøret var højt. Der var stillet rækkevis af lange borde op, hvor deltagerne havde hver deres plads. Her kunne de så stille alt deres gear op. Det var imponerende at se de maskiner, der var med, flere af dem var der brugt helt op mod 20.000 kr. på og var samlet af de unge selv. Der var en fantastisk stemning i den store hal, hvor kun det røde lys og lys fra computerskærmene lyste spilleområdet op.

Det er muligt for interesserede virksomheder at få en stand til NPF og i blandt de standene var Geekunit. Geekunit er en nørdet webshop, som sælger gaming udstyr og fede gadgets til gamere. Der var lavet en masse giveaways, som gav rigtig stor opmærksomhed og god stemning ved Geekunit standen under hele NPF. Geekunit havde produkter med fra deres webshop som de mange interesserede fik mulighed for at kigge på og røre ved. Blandt andet det populære mærke Razer.

”Det giver lidt andre muligheder at få lov til at være til stede til et event som det her, hvor vi har mulighed for at komme tæt på vores kunder, som vi jo ikke har til daglig,” udtaler kommunikations medarbejder fra Geekunit. Når man har en webshop er det vigtigt at pleje sin kundekontakt ud over de sociale medier, og det er et event som NPF en oplagt mulighed for.

Gaming bliver mere og mere populært i Danmark, hvilket også kunne ses på den meget høje stigning i deltagere til NPF#16. Det danske Counter Strike hold TSM, Team SoloMid, var også med til NPF, hvor deltagerne havde chancen for at prøve kræfter mod de professionelle spilere.

Det bliver spændende at se om flere virksomheder får øjnene op for mulighederne i gaming verdenen, og tør sponsorere forskellige events og deltagere. Måske vil endnu flere danskere vinde frem på internationale gamer scene i fremtiden.

Skriv kommentar

*