Omkostninger ved erotisk legetøj

“Ja, vist er der omkostninger ved at gøre noget…. Omkostninger ved at risikere noget, omkostninger ved at tage chancer…

Men måske skulle vi koncentrere os lidt mere om de omkostninger, der er ved aldrig at turde noget. Ved aldrig at tage chancer.

De omkostninger, der er ved aldrig at turde række ud og prøve om de evner og muligheder, vi drømmer om, mener og tror vi har, nu også kan bære.

De omkostninger, der er ved aldrig at prøve om vingerne kan bære. De omkostninger, der er ved at leve hele livet på det jævne, når man i virkeligheden har lyst til det himmelblå.

Eller for den sags skyld ved at leve i det himmelblå, hvis det er det jævne man har lyst til.

Tænk at gå gennem livet, med en nagende utilfredshed, fordi det ikke blev det, man havde drømt om. En utilfredshed der bunder i selvforagt, fordi man ikke havde tillid nok til sine egne evner til at prøve dem af. En selvforagt, der gnaver indad, og vender udad i jævn utilfredshed med alt og alle.” Citat af Lone Kühlmann

Det er risikabelt at leve – vi dør af det!

Nu vil jeg ikke ligefrem påstå, at man dør af at dyrke Erotisk Dominans – men risikoen er der da, hvis ikke vi passer på hinanden. Risikoen er dog langt større for, at værdier i een selv eller i  ens omverden “dør” eller ændres radikalt. Læs mere her på Lovebuddy.dk

Synet på een selv ændres – det er let at score og man finder ud af, at man er attraktiv i langt højere grad, end man selv var klar over. Synet på sex ændres – grænserne udvides og det før så utænkelige, bliver nu tænkeligt.

Når man begynder at tænke på at mødes eller skrive sammen, bør noget af det første være, at man gør sig selv klart HVAD man søger efter – søger man en sexpartner, eller kæreste? Hvis man er ærlig overfor sig selv og ikke mindst mennesket man er i kontakt med, så kan man allerede her, spare mange tårer og knuste hjerter.

Dernæst er det vigtig, at finde ud af HVILKEN slags partner man søger efter. Hvilke lyster skal partneren have? Matcher han/hun overhovedet dine egne lyster?

Tænk på, at både lyster og grænser kan være meget forskellige – hvad der er normalt for en “gammel erfaren” Sadist, er absolut IKKE normalt for en ny submissiv. Det kan gå meget galt, hvis de to mødes og “leger” uden på forhånd at have afklaret lyster og grænser.

Er man gift, eller i parforhold er risikoen, at den intensitet man finder i et SM forhold, bliver et must – man ønsker det skal være en fast del af ens liv – og trangen kan blive så stærk, at det faste “normale” forhold ryger.

Og a pro pro gifte – vær opmærksom på, at der på chatten findes rigtig mange mennesker som allerede ER i parforhold. Mennesker som oftest søger en hemmelig elskerinde/elsker – eller en partner til en trekant.

Hvorfor bringer jeg nu lige dem frem i søgelyset? Jo, det gør jeg fordi min erfaring fortæller mig, at en af de største omkostninger i denne verden, er mange sårede følelser og mistet tillid til andre mennesker.

Som oftest fordi  personen man har chattet/mailet/telefoneret med, lige har “glemt” at oplyse om, at vedkommende har vedhæng på. Og den person har man så delt yderst intime oplysninger med. Ja, måske var man endda også begyndt at holde af kvajet.

Det er meget trist at støde på i en verden, der bygger på tillid og respekt.

Skriv kommentar

*