Paradentose kan ramme os alle – læs mere om paradentose her

Paradentose, også kaldet paradontose, er en sygdom, som rammer langt de fleste mennesker på et eller andet tidspunkt i livet, og det er denne sygdom, som artiklen vil komme til at handle om i dag.


Hvad er paradentose egentlig?

Mange dansker ved faktisk ikke, hvad paradentose er for noget, hvilket er ret uheldigt, da statistikken som sagt viser, at langt de fleste danskere vil blive ramt af sygdommen på et eller andet tidspunkt i deres liv. Det kan derfor være klogt at vide lidt om sygdommen, så man er forberedt på, hvad man skal stille op, hvis man skulle være så uheldig at blive ramt.


Paradentose
er egentlig en slags betændelsestilstand i den knogle, tandroden sidder fast i. På grund af betændelsen vil knoglen langsomt rådne op, hvilket i sidste ende resulterer i løse tænder, som kan risikere at falde helt ud.
Sygdommen starter normalt ikke før man tidligst når 30-års alderen, men det er selvfølgelig meget individuelt fra patient til patient. Oftest rammer sygdommen dog den ældste del af befolkningen.


Symptomerne

Problemet med paradentose er, at sygdommen ikke nødvendigvis har nogen symptomer. Faktisk er det yderst sjældent, at der er symptomer i forbindelse med sygdommen, ligesom den umiddelbart heller ikke er til at se.


Hvad kan man selv gøre?

Selvom risikoen for at man rammes af sygdommen er relativt stor, så er der nogle ting, man selv kan gøre for på sigt at undgå paradentose. Det er dokumenteret, at rygning øger risikoen for paradentose, og er man ryger, kan det derfor være en god ide at melde sig til et rygestopkursus.
Derudover spiller et nedsat immunforsvar også en stor rolle, og det kan man fx imødekomme ved at undgå stress og andre faktorer, der kan sætte immunforsvaret ud af kurs. Diabetes, knogleskørhed og alder spiller også en stor rolle, og alle disse faktorer skal der tages højde for, hvis man gerne vil undgå sygdommen.
Der er en konsekvens ved alt, hvad vi foretager os her i livet, og vælger vi fx at ryge, kan det ikke blot påvirke vores lunger og forkorte vores liv, men det kan som sagt også give os paradentose, hvilket er en dyr omgang, hvis man begynder at miste sine tænder. I så fald bliver man nemlig nødt til at erstatte tænderne med implantater, og det kan hurtigt blive dyrt.

Skriv kommentar

*