Sov med god samvittighed

Ringsted Dun – kvalitet og tryghed

Troværdighed, kvalitet og tryghed er nogle af nøgleordene hos Ringsted Dun. Ringsted Dun er blevet et respekteret mærke, kendt for deres kvalitets puder og dyner. De sætter en ære i deres håndværk og har respekt for dyrevelfærd og arbejdsforhold.

For dig og omverdenen

Man kunne sagtens bare få produceret en masse billige dyner i asien, uden at tænke på arbejdsforhold og dyrevelfærd. Men vælger man den retning, skal man være en god løgner og kunne ignorere sine egne moralske indvendinger

Ringsted Dun går i den helt modsatte retning og holder sig inden for de skrappeste kvalitetsnormer, frivilligt, i troen om at det er det eneste rigtige at gøre.

“Det er immervæk sjovest at sælge noget man brænder for og kan stå inde for”

Ringsted Dun tjekker op på deres leverandører ved at teste kvaliteten på deres eget laboratorium, har bl.a. Teknologisk Institut til at holde dem selv i ørene og de mange tusinde forbrugere, får det kvalitets produkt, som de lover.

Men går folk overhovedet op i det?

Svarret er JA – det tyder at folk værdsætter de etiske hensyn. Vi vil ikke gå på kompromis med kvaliteten, og det ønsker vores kunder gudskelov heller ikke. I vores højteknologiske verden, bliver vi konstant bombarderet af reklamer og tilbud, og ofte undersøger vi ikke markedet til bunds, inden vi foretager et køb. Det er derfor uhyre vigtigt at man kan stole på producenten, og på at varen lever op til forventningerne. Her er dyner og puder bestemt ingen undtagelse. Når du køber en dyne, kan du derfor gøre dig selv en stor tjeneste ved at kigge på mærkningen – er dynen dansk produceret er du godt på vej.

Nej tak til dyrplageri

Hos Ringsted Dun har man nul tolerance over for leverandører som anvender fjer og dun plukket fra levende fugle. Derfor kræver Ringsted Dun også at alle deres dun leverandører skal aflevere en skriftlig garanti, som erklærer at fyldet ikke er fra levende dyr!

Fyldet i Ringsteds dundyner kommer altid fra Europæiske leverandører, hvilket betyder at de er underlagt den strengeste dyrevelfærdslovgivning i verden. Det anvendte fyld er et biprodukt af fødevareindustrien og kommer direkte fra slagterierne. En anden fordel ved kun at købe fra EU, er at man får veterinærcertifikater der kan dokumentere at fuglene er blevet behandlet korrekt under deres opvækst og slagtning.

Så hvis du vil sove trygt med god samvittighed, er en Ringsted dundyne en rigtig god sovepartner.