Strikkegarn på nettet

Dag for dag vokser nethandel i Danmark, det har aldrig været nemmere at finde de varer man er interesseret i at kigge nærmere på. Ét enkelt klik og du er i gang.

Det er populært at strikke og udvalget af strikkegarn og tilbehør er enormt stort, og salg af strikkegarn på nettet er kommet godt i gang. Der findes i dag mange webshops i denne kategori. Der er dog et par ting jeg synes man bør være opmærksom på når man køber sit garn i en webshop.

Der findes utrolig mange forskellige garntyper som hver i sær er kendetegnet ved en bestemt egenskab. Garner fås ofte i mange forskellige tykkelser, for ikke at nævne de mange farver man kan vælge i mellem. Nogle garner er såkaldte ”rene garner” som udelukkende består af én fibertype f.eks. garn af 100 % bomuld eller uld. Og så findes der et hav af blandingsgarner. Disse er alle sammensat af forskellige fibertyper – når man vælger at blande forskellige fibertyper er det ofte for at opnå et godt resultat ved en garn, netop ved at tilføre de bedste egenskaber fra de enkelte fibertyper – én fibertype har eksempelvis en unik egenskab ift. slidstyrke, mens en anden tilfører garnet blødhed. Nogle sikrer kropstempererende og fugtabsorberende egenskaber og andre sørger for at garnets look får en silkeglans. Se eksempler på blandingsgarn

Når man vælger at købe garn i en webshop på internettet er det væsentligt at folkene bag webshoppen har fokuseret på at få garnfarven korrekt præsenteret på skærmen. Der vil naturligvis altid være forskel på de skærme som brugerne anvender, men der kan gøres meget under billede-optagelsen for at få de rigtige farver præsenteret. Se eksempler på emooto.dk. Derudover er det rart med en retvisende og nem tilgængelig beskrivelse af garnet på webshoppen – en generel beskrivelse af garntypen, hvilke fibre indeholder garnet, hvor mange meter er der ca. i hvert enkelt garnnøgle, og hvor meget garnnøglen vejer.

I mange webshops er der stort udvalg af strikkeopskrifter. Det er altid rart at søge inspiration til det næste projekt, her kommer internettet virkelig til sin ret – stort udvalg og gode beskrivelser der gør det nemt at finde input. Igen er det rart når webshoppen har været grundig med kategorisering og opdeling så man hurtigt danner sig et overblik over hvor eksempelvis strikkeopskrifter til damer eller børn gemmer sig. Når man på en webshop har udvalgt en strikkeopskrift og efterfølgende skal vælge garnfarve, er det væsentlig at webshoppen har anstrengt sig for at oprette de nødvendige interne links der gør det nemt at navigere hurtigt og præcist rundt således brugeren hurtigt får det nødvendige overblik.

En anden væsentlig ting er, at det på webshoppen er intuitivt at komme videre fra valg af produkt til kurv, betaling og check out – og så skal leveringen være pålidelig og hurtig. Fungerer disse ting er det rart med nethandel – indkøb siddende i sofaen med en varm kop kaffe og strikketøjet ved hånden..

Skriv kommentar

*