Top motiveret, produktiv og passioneret – også efter fyraften

Hvordan du forbliver produktiv og motiveret – også efter fyraften

Efter en lang og hård arbejdsdag, er det de færreste, som er motiverede for at tage hjem og fortsætte med at være produktive. De fleste er nok mere motiverede for at smide sig på sofaen og slappe fuldstændig af med noget ligegyldigt fjernsyn.

Hvis du kan nikke genkendende til dette, betyder det også, at du muligvis ikke får brugt din værdifulde fritid på selvudvikling. Din produktivitet daler til nul og du får ikke skrevet en god artikel eller arbejdet på et af dine personlige projekter, som du er så passioneret omkring. Hvordan modstår du fristelsen til at lave ingenting og i stedet fortsætte produktiviteten, når du har fri?

Jeg vil godt advare om, at når energien er lav, findes der ingen genveje eller hurtige løsninger til at bevare motivationen og produktiviteten.

Begynd så snart du kommer hjem

For de fleste er det faktisk for sent at komme i gang, hvis vi venter, til vi har spist aftensmad. Vores energiniveau eller motivation er allerede i bund, vi har slået hjernen på ”slap af mode”, og vi vil derfor have svært ved at geare os selv op. Desværre er mulighederne for selvudvikling foran fjernsynet små.

Løsningen

DU kommer hjem, siger hej til familien og går derefter direkte i gang med dit arbejde, mens du stadig er i arbejdsmode og motivationen er til stede for at skabe noget produktivt.

”Uanset om du har 5-10 minutter eller timer, så handler det bare om at komme i gang.”

Væk hjemmefra!

Hvis sofaen eller sengen kalder for tit, bør du nok ”flygte” fra hjemmet for at holde din kurs mod det produktive.

Du kan eventuelt tage et sted hen, hvor du har mulighed for at arbejde eller lære noget nyt i forbindelse med dit projekt. Du kan f.eks. deltage i et spændende foredrag, eller også kan du besøge din ynglings cafe for at skrive eller læse noget i forbindelse med projektet.

”Giv det 10 minutter – bare 10 minutter.”

Hvis du alligevel ender på sofaen, så er reglen, at du skal i gang med at fokusere på dit projekt i mindst 10 minutter, gerne mere, men aldrig mindre!

Hvis du efter 10 minutter har fået mere energi og motivation til at fortsætte, så er det fint, men det er også ok at smide sig tilbage på sofaen. Det vigtigste er at komme i gang, og selvom det ikke altid lykkes at blive ved, så er du i det mindste 10 minutter tættere på målet.

Vælg et projekt du brænder for

En af de bedste måder du kan være sikker på at bibeholde energien og motivationen til at arbejde videre på dit projekt er ved at vælge et projekt, som du brænder for, noget du er passioneret omkring og noget, som du finder naturligt at arbejde med.

Hvis du brænder for en opgave, er du mere opsat på at bruge noget af din fritid på den.

Motion giver mere energi.

Har du brug for mere energi, eller flere timer i døgnet. Det virker modsigende, men motion er faktisk nøglen til mere motivation og arbejdsglæde. Selv en lille gåtur rundt i kvarteret vil give mere energi, og fordelene vil vokse i takt med hyppigheden af motionen.

Hvis du ikke motionerer allerede, er det det første, du bør starte på.

”En hurtig gåtur rundt i kvarteret efter aftensmaden giver straks ny energi, og så øger den også motivationen for at komme i gang med opgaven, når jeg kommer hjem”

Hvis du kan få plads til 20-30 minutters motion hver dag, vil du føle mærkbare resultater inden for en uge. Det handler ikke om at skære ned på søvn, men om at øge din motivation for at skabe noget produktivt i forbindelse med dit projekt frem for at smide dig foran fjernsynet.

Planlæg og fokuser

Hvis du i løbet af dagen bruger lidt energi på at tænke over dit projekt, vil det senere på dagen være nemmere at reagere på en alarm eller en telefon, der minder dig om at starte på projektet.

Jeg foreslår dig, at du begynder at tænke på dit projekt lige inden, du forlader din arbejdsplads. På den måde vil du have bygget så meget moment op, at du er topmotiveret for at komme i gang, når du kommer hjem, eller når din alarm ringer for at minde dig om at komme i gang med noget produktivt.

Når du kommer hjem, bør du have et specifikt dagsmål for øje og starte med at arbejde med det samme.

Du bliver nødt til at planlægge hver aften forud, og din plan skal være specifik. ”Jeg vil være produktiv i morgen aften”. Dette er ikke specifikt nok.

”Jeg vil læse 20 sider om selvudvikling”. ”Jeg vil skrive 5 sider på mit foredrag”. ”Jeg vil eliminere halvdelen af mine fjender”. – Det er specifikke målsætninger.

Du kan med fordel involvere dine venner eller familie ved at fortælle dem om dit mål for næste dag. I de fleste tilfælde vil du opleve, at de stiller nogle opfølgende spørgsmål, der har til hensigt at opmuntre dig og øge din motivation.

Tilgiv dig selv, hvis du falder i

Sidst, men ikke mindst, bliver du nødt til at indse, at du ikke kan være produktiv hver dag/aften. Nogle gange vil du arbejde til langt ud på aftenen, andre gange vil du have glemt, hvad du egentlig havde planlagt. Det er ok – tilgiv dig selv og start forfra næste dag.

Husk, at det at være produktiv ikke er alt. Hvis du bebrejder dig selv for at være ineffektiv en aften, hvor du måske bare har brug for hvile, så risikerer du at køre sur i projektet og smide det hele på gulvet.

Hvordan holder du dig motiveret

Jeg arbejder som selvstændig coach inden for det private såvel som erhvervsmæssigt.

Jeg støder tit på udfordringer, som tager udgangspunkt i følelserne af manglende: selvudvikling, produktivitet og motivation.

Jeg vil derfor gerne opfordre folk, som føler, at de bør arbejde mere med dem selv, til at besøge: www.DinAttitude.dk og tage kontakt for en uforpligtende samtale. Jeg har hjulpet rigtig mange med lignende problemstillinger.

Din Attitude

Har DU nogle gode råd til, hvordan du holder dig motiveret og produktiv, når du har fået fri fra arbejde, så del gerne ud af dine erfaringer, så vi alle kan lære noget nyt.

Skriv kommentar

*