Typehuse – din mulighed for billig, bæredygtig kvalitet

Et typehus kan defineres som en prototype til nye huse. Typehuse masseproduceres til forskel for specialtegnede huse, som kun bygges en gang.

Der findes utallige former for typehuse – både traditionelle 1-planshuse og mere moderne typehuse, hvor der står en kendt arkitekt bag. Disse kendetegnes begge som typehuse på baggrund af masseproduceringen af husets udformning.

Et typehus betyder ikke at alt er forudbestemt af det pågældende arkitektfirma. Det tilbydes som regel at kunden selv kan bestemme husets face og indre elementer, hvilket kan give huset et personligt præg.

Fordele ved typehuse

Når man vælger et typehus kan man regne med en effektiv og økonomisk proces.

Dette skyldes først og fremmest at arkitektfirmaet har stor erfaring med opførsel af huset og alle ydre materialer er kendt på forhånd. På den måde er der en enorm effektivitet i forhold til arbejdskraft og materialer.

Denne effektivitet betyder også at opførslen af huset bliver billigere, da der ikke skal hyres en arkitekt til at tegne huset før det kan bygges og der skal ikke indkøbes specielle materialer til huset. Typehusfirmaet har styr på budgettet, hvorfor man ikke risikerer at få ekstraregninger, hvilket typisk er tilfældet med specialtegnede huse.

Ulemper ved typehuse

Hvis man ønsker sit drømmehus med ydre unikke detaljer, er et typehus ikke det rigtige valg. Individuelle ønsker kan være svære at imødekomme, men som kunde har man selvfølgelig enkelte valg i forhold til indre materialer og ydre facade i nogle tilfælde.

Et typehus kan også være problematisk, hvis det ikke passer til den pågældende grund eller omgivelser. Det kan eksempelvis være, at man ikke får udnyttet udsigten godt nok ved et typehus.

Heldigvis findes der mange forskellige typehuse på markedet, som kan matche ens ønsker.

Typehuse er et økonomisk valg, da man får meget for sine penge samtidig med at man slipper for mange komplikationer ved selv at være ansvarlig for byggeriet.

Typehusfirmaer

Der er mange muligheder i forhold til at få sine boligdrømme indfriet med et typehus. Her kan du læse om nogle af de mest erfarne typehusfirmaer.

Nyt hjem – http://nythjem.com/

Nyt hjem sælger huse, der er produceret på en fabrik i Herning. De hævder at have Danmarks korteste leveringstid uden at gå på kompromis med kvalitet. På 16 uger kan de bygge dit typehus, hvilket er udsædvaneligt indenfor denne branche.

Hos Nyt hjem kan du købe enfamiliehuse, fritidshuse og klyngehuse.

På trods af, at de holder til i Herning, har de landsdækkende salgskonsulenter og bygger huse i hele landet.

JJ HANSEN – http://jjhansen.dk/

JJ Hansen er et byggefirma, der tilbyder typehuse i god kvalitet til en lav pris. Firmaet har stor erfaring med typehuse, hvorfor man som kunde kan regne med en god planlægning, der gør byggeprocessen gnidningsfri.

De opfører længehuse, vinkelhuse og gårdhavehuse, der alle ligger i et fornuftigt prisleje.

Eurodan huse – http://www.eurodan-huse.dk/

Byggefirmaet, Eurodan Huse, er familieejet og har mange års erfaring med typehuse.

Alle Eurodans typehuse bliver forsynet med lavenergiløsninger – herunder jordvarme, varmepumpe og solceller. Der er også mulighed for rådgivning i forhold til hvilke lavenergiløsninger, der passer til kundens behov.

Arkitektfirmaet Marchouse

Marc er et huskoncept med bæredygtige visioner grundlagt i København af arkitekten, Mads H. Lund.

Stikordene for Marc er: bæredygtighed, eksklusivitet, personlighed og økonomisk.

Disse faktorer er altafgørende for arkitektfirmaet, hvor kunden er i højsædet. Man kan tillade sig selv at forelske sig i deres stilrene og bæredygtige design, der er lavet af de mest udsøgte materialer. Dette er essensen i Marcs eksklusive typehuskoncept.

Bæredygtighed prioriteres højt hos Marc og derfor kan solceller vælges til når du designer et Marc hus. Her kan du desuden vælge at få batteripakker, så solenergien kan lagres og benyttes senere.

Skriv kommentar

*