Er det farligt at tage et kviklån?

Medierne gør kviklånet farligt

Der er nok ikke nogen tvivl om, hvorvidt du har hørt om det såkaldte kviklån før. Har du læst en avis eller set en halv times fjernsyn en gang eller to i løbet af de sidste par år, er du uden tvivl stødt på ordet mindst en enkelt gang.

Det famøse kviklån er især blevet printet ind i danskernes hukommelse, efter et program som Luksusfælden er rullet over skærmen. Her har det været tydeligt at se, hvordan de hurtige lån kan være med til at forårsage mere skade end gavn. Men selvom medierne har travlt med at pege fingre af kviklånet, er det i sidste ende lånetageren selv, der står med ansvaret. For kviklånet er i sig selv ikke farligt. Det er dyrt, ja, men ikke farligt, hvis man ved, hvad man går ind til.

Ved du, hvad du laver?

I bund og grund handler det egentlig bare om, at du skal vide, hvad du laver, og hvad du går ind til, hvis du vælger at tage et kviklån. Hvor meget koster det i sidste ende, når det er betalt tilbage igen? Har du råd til at afdrage på lånet hver måned? Har du i det hele taget brug for at låne de penge via et kviklån, eller er der en billigere måde at finde pengene på?

At kategorisere kviklånet som farligt er en fejl, men det er noget medierne er suverænt bevidste om, da det er med til at skabe gode overskrifter, vi ikke kan lade være med at læse. Men når alt kommer til alt er det dig, der er med til at gøre dem farlige, hvis din privatøkonomi ikke kan bære et kviklån.

Du afgør selv om det skal være farligt

Det er nemlig dig som lånetager, der bør vide, om det ender med at være farligt eller ej at låne penge via et kviklån. For mange mennesker vil det ikke ødelægge deres økonomi, hvis de vælger at låne penge på den hurtige måde. Men omvendt er der også rigtig mange familier, hvis økonomi slet ikke vil kunne bære et lån yderligere. Så du afgører selv, hvor stor risikoen skal være ved at låne penge. Har du styr på din økonomi, og er kviklånet en kalkuleret beslutning, som du har en plan for, hvordan skal betales tilbage, kan det på ingen måde klassificeres som en farlig beslutning. For der er stor forskel på farligt og omkostningstungt.

Skriv kommentar

*