Flyttefirmaer og tjenestemandsflytning

Tjenestemandsbegrebet blev indført i 1889 inden for staten. Senere kom tjenestemandsloven i 1919, der gjaldt for tjenestemænd ansat i stat, amt og kommuner. Med tjenestemandsbegrebet fulgte tjenestemandsflytningerne, som fra slutningen af 1800-tallet og et godt stykke frem i 1900-tallet havde stor betydning for flyttefirmaer landet over.

Præster, toldere, politifolk, lærere, militærfolk og ansatte ved statsbanerne, post og telegrafvæsenet m.m. skulle ved påkrævet flytning have deres flytning betalt. For at det hele kunne gå rigtigt til, så skulle flytningerne, hvor det var muligt, ske med Statsbanerne. Det bevirkede, at flyttefirmaer fik arbejdet med pakning og kørsel af læsset til den nærmeste station.

Her blev først de såkaldte omnibusser trukket op på en fladvogn og derefter sendt af sted til den aftalte station, hvor afsender flyttefirmaet havde entreret med en kollega, der fik vognen trukket af og kørt ud til kunden og  læsset af. Da den myndighed, der skulle betale for flytningen, selvfølgelig ville have lidt hånd i hanke med selve flytteprisen, havde staten til deres tjenestemandsflytninger igennem en længere årrække oprettet  DSB’s Transportagentur.

Frøken Nørregaard

Her sad frøken Nørregaard og styrede slagets gang. Tjenestemanden, der skulle flytte eller hans organisation, skulle indhente tre tilbud på den pågældende flytning, der så blev sendt til frøken Nørregaard, der afgjorde sagen.  – Et fra fraflytningsstedet, et fra tilflytningsstedet og et fra midtimellem. For de forskellige flytteforretninger kunne der være god grund til at være på talefod med frøkenen.

Vagn Andersen fra Lyngby Flytteforretning  erindrer, at en skoleinspektør skulle flytte fra Lyngby til Tårbæk i forbindelse med et stillingsskift: “Han ringede til frøken Nørregaard og sagde, at han kun havde eet tilbud, mod de tre, der var det almindelige –  hvem er det fra? – det er fra Lyngby Flytteforretning – så behøver De kun den hr”.

Tjenestemandsflytninger i dag

Siden den nu gældende tjenestemandslov blev indført i 1969, er antallet af tjenestemandsflytninger dalet i takt med udhulingen af tjenestemandsbegrebet. Oprindelig var det ansatte inden for postvæsen, politi, toldvæsen, DSB, militæret m.v., der blev ansat på tjenestemandsforhold for at sikre sikkerhed og infrastruktur. Siden 1990-erne har det kun været politiet, militæret og folkekirken, der har ansat personale på disse forhold.

I dag sker de fleste tjenestemandsflytninger for overordnet personel indenfor de tre værn, der bliver udkommanderet til tjeneste i Nato- eller UN-regi. Så der er flytninger til hele Europa og Nordamerika. Det er de ansatte selv, der indhenter tilbud på flytningerne efter henvisning til et par kendte flyttefirmaer fra deres personalekontor.

Skriv kommentar

*