Historien om pension og forsikring af skader

Forløbere for pension forsikring i Danmark oprettedes allerede i 1900 med Pensionskassen for Værkstedsfunktionærer i Jernet, i 1912 kom Danske Provinsbankers Pensionskasse, i 1928 Pensionskassen for Hjemmesygeplejersker og i 1940 Pensionskassen for Dyrlæger. I 1946 blev Pensionskassen for Læger etableret, og herefter gik det i 1950’erne til 1970’erne rask med indførelse af pension ordninger og -kasser for især akademiker- og funktionærgrupperne på arbejdsmarkedet.

Samtidig skete der en forøgelse af antallet af firmapensionskasser, især omfattende højere lønnede funktionærer, ligesom en væsentlig del af pension ordningerne for de private funktionærgrupper blev oprettet i Pensionsforsikringsanstalten (stiftet 1917 på initiativ af funktionær- og arbejdsgiverorganisationer; nu PFA). Endvidere blev ATP som nævnt oprettet i 1964. 

Pensionsforsikring til alle lønmodtagere

Ordningen omfattede samtlige lønmodtagere, dog med graduering efter deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Bidragene til ATP, der blev betalt af arbejdsgivere og lønmodtagere, var relativt små, og udbetalingerne ville tilsvarende være begrænsede. Udbetalingerne ville således først nå op på fuld størrelse efter en længere opbygningsperiode, selv om ældre lønmodtagere blev begunstiget ved en særlig kort overgangsperiode.

Det var ikke muligt for arbejdsmarkedets parter at blive enige om væsentlige forhøjelser af bidragene i forbindelse med de følgende års overenskomstfornyelser. Ikke mindst regeringspartiet Socialdemokratiet havde ønsket en pensionsreform i lighed med det svenske tillægspensionssystem, som også var blevet kopieret i Norge. Det var en pension ordning, der byggede på en kombination af et opsparings- og et fordelingssystem, og som sigtede på at give lønmodtagerne en bestemt andel af deres løn i pension.

Indførelse af ATP

Den vedtagne ATP ordning svarede langt fra til dette. Der blev derfor udarbejdet et forslag til en indtægtsbestemt tillægs pension, og i 1967 afgav et embedsmandsudvalg en principbetænkning. Herefter fremlagde regeringen et lovforslag om en sådan tillægspensionsordning – kaldet ITP – i Folketinget. ITP-ordningen sigtede mod en pensionsydelse på 60 % af indtægten i de bedste indtægtsår for den gennemsnitlige lønmodtager. Ordningen skulle være rent arbejdsgiverfinansieret, og den skulle helt erstatte ATP. ITP-forslaget kunne imidlertid ikke samle flertal i Folketinget.

Efter den borgerlige regeringsdannelse i 1968 blev ITP-planerne skrinlagt, selv om Socialdemokratiet stadig pressede på med forskellige forslag. I stedet for fremsatte den borgerlige regering forslag om et særligt folkepensionsbidrag, der skulle opsamles i en fond. Denne fond skulle angiveligt danne baggrund for en senere udbygning af folkepensionen med en tillægspension.

Den Sociale Pensionsfond

Hermed blev grunden lagt til Den Sociale Pensionsfond. indbetalingerne til pensionsfonden startede fra indgangen til 1971. Men heller ikke Den Sociale Pensionsfond gav anledning til nogen egentlig pensionsreform. Fondens etablering må først og fremmest betragtes som et finanspolitisk indgreb; dens midler blev alene i begrænset omfang anvendt til mere umiddelbare forbedringer for pensionisterne.

Pensionssituationen med tjenestemandspensioner til store grupper af offentligt ansatte, arbejdsmarkedspensioner til akademikere og andre funktionærgrupper, herunder firmapensionsordninger til private virksomhedsfunktionærer, og alene folkepension samt en skrabet ATP-pension til den store LO-gruppe af faglærte og ufaglærte arbejdere blev i stigende grad opfattet som en velfærdsmæssig urimelighed.

Pension og forsikring

Ganske vist var pensionsdækningen – pensionen målt i forhold til arbejdsindkomsten – faktisk meget høj for store gruppe af lavtlønnede, der kunne opnå fuldt udbytte af den indkomstregulerede del af folkepensionen, foruden diverse tillæg. Men bedrelønnede såvel ufaglærte som faglærte arbejdere – der havde lønforhold helt på linje med mange funktionærgruppers – var pensionsmæssigt dårligere stillet.

Find nemt fleksible pensionsforsikringsfirmaer på onlineportalen 3forsikringstilbud.dk. Benytter du denne 100 procent uforpligtende forsikringsservice, kan du score op til 13% i hurtig nedslag på din pensionsforsikring. Send forsikringsformularen på kun 10 minutter og få leveret 2-3 eventyrlige forsikrings tilbud fra erfarne forsikringsselskaber. En anerkendt assurandør kan indsamle to-tre forsikringstilbud på ingen tid. Det er hurtigt at bruge førnævnte service og forsikringsselskaberne udfører alle former for forsikringsopgaver.