Her finder du de bedste madopskrifter

Madsvin.com er en madblog som til dagligt drives af Mads Vinfeld. Her finder du masser af lækre opskrifter på alt fra kager, julemad, hverdagsmad, desserter, vegetarmad, salater, grillretter, saucer og dressinger og meget, meget mere. Fælles for alle opskrifter er, at der er fokus på den gode, autentiske smag og at råvarerne er i orden.

Du vil både kunne finde opskrifter fra det danske, spanske, italienske, franske, tyske og asiatiske køkken. Og der vil ydermere også være restaurantanmeldelser, vinanmeldelser og meget andet. Formålet med bloggen er at dele gode og spændende opskrifter med andre madglade og madinteresserede mennesker.

En svampet banankage med chokolade

Et eksempel på en lækker kageopskrift fra Madsvin.com, er den populære banankage med chokolade. Banankagen er en klassisk dansk kage, som går sig godt i de fleste sammenhænge – alt lige fra private fester, til børnefødselsdage i den lokale daginstitution. De fleste holder især af banankagen med den svampede, lækre konsistens med chokoladestykker – og det er præcis den, du kan finde en opskrift på, på bloggen.

Fokus på denne opskrift er, at det der er godt, skal der bruges meget af. Og det der er godt i en banankage er; banan. Banankager hvor der er sparet på hovedingrediensen, er næsten synd. I denne opskrift vil der derfor være fuldt tryk på banansmagen.

Nogen ting går bare godt sammen, og banan og chokolade er et godt eksempel på netop dette. Og derfor skal disse naturligvis forenes i denne opskrift. Der vil både være chokoladestykker i selve kagen, men kagen smøres også til sidst ind i et skønt chokoladelag. Afslutningsvis drysses der grofthakkede hasselnødder ud over kagen – det ser både godt ud, og giver en dejlig smag.

Cookies – American-style

Vi fortsætter i det søde hjørne med et andet eksempel på en populær opskrift fra Madsvin.com, nemlig cookies – nærmere betegnet amerikanske cookies med chokolade, som er et klassisk amerikansk bagværk.

Vi går hermed lidt væk fra det danske køkken og bevæger os i stedet over i det Amerikanske. Og er der noget det amerikanske køkken kan, så er det opskrifter til den søde tand.

Når den lille søde sult melder sig, er der ikke meget der slår en god cookie med chokolade. Især hvis de er lavet rigtigt, dvs. hvor de er helt bløde i midten, og hvor det søde og salte går op i en højere enhed – og det er præcis dén vi er ude i her.

Skriv kommentar

*