Juletræsfest for hele familien

I mange større byer i Danmark er der juletræsfest, som man kan tage til med hele sin familie og som især er en sjov og god oplevelse for børnene. De bliver ofte holdt i små eller større forsamlingshuse, foreninger eller lignende, hvor der er god plads til sådan et arrangement.

Langt de fleste steder er det helt gratis at deltage, men nogle steder koster det også penge. Der er ofte tale om små beløb fra 10-20 kr. pr. barn og 30-50 kr. pr. voksen. Dermed er indgangen betalt, men samtidig indeholder prisen også en sodavand og et stykke kage eller andet til børnene, mens de voksne får inkluderet en varm kop kaffe og et stykke brød.

Det er meget afhængigt fra sted til sted, hvad de tilbyder af forskellige ting og om det er gratis at deltage eller om det koster penge. Nogle er måske for nærige til, at give penge til den slags og synes det bør være gratis og omvendt. Faktum er dog at det er en dejlig dag for børnene.

Nogle steder starter med at lave juleklip med børnene, hvor de kan kreere deres helt eget julepynt, som de enten selv kan tage med hjem eller som kan pyntes på det store juletræ, der oftest sættes i forbindelse med en juletræsfest.

Til en rigtig juletræsfest hører også en julemand til, der er klædt ud i et rigtigt julemandskostume. Han tager sig altid god tid til, at hører hvad de mange små børn ønsker sig allermest. Han er ligeledes heller ikke bleg for at fortælle en god julehistorie eller svare på en af de masse spørgsmål, som børn altid har omkring julen. Måske kan han endda opfylde børnenes ønsker, hvem ved?

Det er i hvert fald en stor oplevelse for børnene selv, at se den rigtige julemand i hans julemandskostume i virkeligheden og ikke kun på film. Det gør kun troen på ham endnu større indtil de selv er blevet store nok til at se, at han måske i virkeligheden ikke findes alligevel, men det faktisk kun er på film og i diverse julekalendere.

De fleste steder hvor der bliver holdt en årlig juletræsfest, er der også en godtepose til de mange glade børn, så de også føler, at de får lidt ud af dagen og det hele ikke bare er kedeligt. Den kan indeholder forskellige former for slik og noget frugt, så børnene kan få stillet den sultne tand.

Bl.a. er der en årlig tradition på Nationalmuseet omkring en juletræsfest, som er helt gratis at deltage i for børnefamilier. Der vil man f.eks. kunne se en julefilm og børnene vil være med til at synge til de traditionelle julesange, som de kender og har lært, når der skal danses rundt om det store juletræ.

Ligeledes vil Nationalmuseets museumsdirektør tænde det store juletræ uden for på for pladsen. Sådan en hyggelig dag midt i december måned, vil glæde de fleste børn og er forbeholdt børn i alderen fra 2-9 år, som helt gratis kan deltage sammen med deres forældre og familie.

Skriv kommentar

*