Spar penge på din charterrejse til næste år!

Nu hvor sommeren er ved at være ovre for mange, og hverdagen så småt melder sin ankomst, er det nok de færreste der allerede nu begynder at planlægge deres næste ferie.

Der kan dog ofte være god fornuft i at planlægge din charterrejse i god tid, da du på den måde har mulighed for at spare penge, samt være mere sikker på, at du får en rejse til det sted du gerne vil. Netop fordi man allerede nu begynder at tænke over hvor man gerne vil hen, bliver det muligt for dig at:

  1. Bestille din rejse i god tid og derved sikre en bedre pris
  2. Undersøge mulighederne for at rejse uden for skolernes ferie – således at efterspørgslen ikke er så stor på rejserne.
  3. Være mere fleksibel omkring valg af lufthavnen du vil rejse fra
  4. Løbende overvåge udvalget af rejser på diverse rejsesøgemaskiner, såsom momondo, travelmarket osv. Priserne kan svinge meget fra dag til dag
  5. Finde et rejsebureau der har gratis parkering i lufthavne, såsom aarhuscharter

Planlæg din rejse i god tid og spar penge mens du er afsted på rejsen

Udover at planlægge hvilken destination og afrejsetidspunktet, kan det uden tvivl også betale sig at undersøge hvilke aktiviteter man gerne vil foretage sig på rejsen. Hvis man for eksempel ikke har lyst til at skulle have penge med til restaurant besøg, kan man vælge at købe en rejse med alt inkluderet, selvom det oftest er dyrere end hvis man køber maden på lokale restauranter. Dette gælder dog som regel kun hvis man har undersøgt hvilke steder der er billige at spise forinden.

Det at planlægge hvor man vil spise inden kan dog være lidt en omstændig proces, men kan som oftest løses ved hjælp af lidt flittig googleri. Hvis du for eksempel gerne vil finde ud hvor du skal spise på Mallorca, kan du google “places to eat mallorca” da der som oftest er flest søgeresultater på engelsk. Mange af de resultater der kommer frem har masser af god information, bl.a. kan du se priser og hvor du kan finde restauranten.

Samtidig kan det være en god idé at undersøge hvor langt der er til de ting man gerne vil ud og se. Hvis tingene er i gå eller cykel afstand, er det oftest meget billigere end at anvende taxi’er. Hvis tingene er for langt væk til at man kan gå eller cykle, bør man i hvert fald undersøge mulighederne for at komme med den offentlige trafik, da det typisk er væsentligt billigere end taxi’er ligeså.

Dette var blot et kort udsnit af metoder til at gøre din næste charterrejse billigere. Find selv på flere og smid dem i kommentaren nedenfor!