A-kasser – hvad betaler jeg egentlig til?

Rigtig mange danskere er medlem af en a-kasse, hvilket selvfølgelig er en rigtig god ide, hvis man på et tidspunkt skulle stå uden arbejde, men det er overraskende nok de færreste, der egentlig ved, hvad deres kontingent egentlig går til, og hvad det dækker. Herudover er der mange, der slet ikke er klar over, at kontingentet til en a-kasse faktisk kan trækkes fra i skat, hvorfor det næsten er dumt at lade være med at være medlem i en billig a-kasse. Derfor vil vi gerne gøre dig lidt klogere på, hvad kontingentet til en a-kasse går ud på, samt forklare dig, hvorfor den ene a-kasse er billigere end den anden!

Hvad betaler jeg egentlig til?

Dette spørgsmål er der mange, der stiller sig selv, når de får endnu en regning fra deres a-kasse, som skal betales inden kvartalets udgang. Dette får overraskende mange til at melde sig ud af a-kassen, selvom det stiller dem rigtig dårligt overfor eventuel arbejdsløshed i fremtiden. Denne manglende forklaring på a-kassens kontingent er dog rimelig simpel at finde svar på, og vi vil forsøge at forklare det på en simpel måde her.

Et kontingent i en a-kasse bliver typisk betalt en gang i kvartalet, og det kan variere meget i størrelse fra a-kasse til a-kasse. Selve kontingentet er bygget op således, at du først og fremmest betaler et bestemt beløb til det, man kalder for ’et obligatorisk statsbidrag’. Dette bidrag er fast for alle a-kasser, da det er bestemt af Folketinget, og pengene går direkte til staten, hvor de bl.a. kommer retur, når du evt. skal have udbetalt dagpenge på et tidspunkt. Herudover består kontingentet af et såkaldt ’administrationsgebyr’, der varierer utroligt meget fra a-kasse til a-kasse. Som navnet antyder går administrationsgebyret direkte til a-kassen, der bruger pengene til at dække omkostninger til løn osv. inden for selve organisationen. Det betaler med andre ord den daglige drift af a-kassen. Til sidst kan der evt. være et ’efterlønsbidrag’, som dog efterhånden er ved at blive udfaset, og som i øvrigt altid har været frivilligt at betale til. Alle disse ting udgør det samlede kontingent, som du bliver præsenteret for hos de forskellige a-kasser, og det er egentlig ikke så kompliceret igen, hvis bare man ser lidt logisk på det!

Hvorfor er den ene a-kasse billigere end den anden?

Som beskrevet lige før, så består dit kontingent af et gebyr til staten og et administrationsgebyr til a-kassen. Da statens del af kagen ligger fast og er Folketingsbestemt, så er det med andre ord let at se, at det, der adskiller en billig a-kasse fra en dyrere, er administrationsgebyret. Generelt set betyder det altså, at du er sikret lige godt i forhold til dagpenge og andre ydelser, uanset hvilken a-kasse du vælger, da staten har fastlagt det beløb, man kan få i dagpenge. Ønsker du derfor kun at være sikret på den front, så er en billig a-kasse mindst ligeså god som en dyrere a-kasse.

Når det så er sagt, så er der naturligvis en grund til, at nogle a-kasser er billigere end andre. Logisk set betyder en højere pris normalt, at man får et bedre produkt, og dette gælder til dels også for a-kasser. Et højere administrationsgebyr betyder nemlig normalt, at der er nogle ekstra ydelser ”oveni” understøttelsen ved arbejdsløshed. Disse ydelser og tjenester kan f.eks. være coaching, kurser eller karriererådgivning, som bliver finansieret af a-kassen, og dermed kan gøre det lettere for dig at finde et job, da du højner dine kvalifikationer. Herudover ligger forskellen i prisen også tit i, hvor ofte a-kassen er til at træffe pr. telefon eller personligt, når du har brug for dem. A-kasserne med højere administrationsgebyrer er typisk lidt mere fleksible med åbningstider, hvilket kan være meget brugbart på den lange bane.

Det er dog vigtigt at pointere, at det kontingent, som du betaler til a-kassen, kan trækkes fra i skat, hvilket reelt set betyder, at kontingentet er billigere, end det først ser ud! Dermed får du både god, men også billig sikring ved arbejdsløshed, uanset om du vælger en dyr eller billig a-kassse!

Skriv kommentar

*