Tips til kostumefester

Om udklædning og kostumefester

Kostumefester, hvor gæsterne bliver bedt om at komme i udklædning, er et populært fænomen. Man ser hinanden i noget andet tøj, end det vi plejer at have på til fester. Og det er muligt at spille en anden for en aften og låne lidt af identiteten fra det, man er udklædt som.

Har du selvironi, og kan du lide at grine af dig selv, så er der rig mulighed for at finde en skæv og morsom eller måske en lettere upassende udklædning til den kommende kostumefest. Vil du gerne prioritere at være lidt lækker, så findes der også masser af smuk udklædning med sexede kjoler eller andet, hvor du kan være udklædt og se godt ud samtidig.

Nogle orker ikke rigtig udklædning og kostumefester. Måske kan de få lidt ekstra sjov ud af festen ved alligevel at møde op udklædt. Alternativt kan man nemt købe tilbehør og lignende, der ikke giver en fuld udklædning i store kostumer. På den måde har man stadig gjort lidt ud af det til kostumefesten og ikke bare ignoreret festens tema. Tjek eksempelvis Dramashop.dk, der har et kæmpe udvalg inden for udklædning.

Kostumefester før i tiden

I dag kan både børn og voksne more sig med kostumefester og udklædning. Børn elsker udklædning og fine prinsessekjoler og ridderdragter hører meget gerne til legen på børneværelset. Mange voksne kan også lide at blive inviteret til kostumefester, hvor man skal finde udklædning, være lidt kreativ og kan klæde sig helt anderledes, end man plejer.

Mange forbinder udklædning med underholdning og fantasilege for børnene. Men i gamle dage var udklædning faktisk forbeholdt de voksne. Eksempelvis til fastelavnsfesterne, hvor man klædte sig ud som noget farligt for at skræmme det onde væk.

Tilbage i renæssancen og barok-tiden gik italienerne til maskeballer. Festerne var uden udklædning, men til gengæld bar man de smukkeste masker. Disse maskerader bliver stadig holdt i Venedig, som også er kendt for sine imponerende håndlavede masker.

Mange lande har også imponerende optog med udklædning, musik og fest. Det mest kendte må være karnevallet i Rio, hvor glitrende bikinier udgør det meste af udklædningen. I Mexico holder man ”De dødes dag” med kæmpe parader med udklædning og fokus på de døde. Det kunne lyde som et sørgeligt eller uhyggeligt tema, men faktisk er traditionen en stor positiv fest, hvor man bryder tabuer om døden og får tid til at mindes.

Idéer til din kostumefest

Det kan nogle gange være svært at finde på gode idéer til en sjov kostumefest. Så her kommer nogle forslag, hvis du planlægger at holde en kostumefest, men godt kunne bruge lidt inputs.

Skal kostumefesten være i de kolde vintermåneder, så kan du eksempelvis vende højtiden på hovedet og holde en sommerfest. Alle er trætte af kunde og mørke, så du kan holde den sjoveste kostumefest, ved at invitere til sand på gulvet, badedyr og paraplydrinks med frugt og pynt. Med Sunshine Reggae og diverse sommerhits på anlægget kommer stemningen helt på plads.

Kostumefester kan ofte kræve, at dine gæster bruger penge på et nyt outfit, der passer i temaet. Har I ikke så mange penge i budgettet – eller vil I hellere bruge dem på øl og drinks? Så kan du invitere til Bad Taste kostumefest. Dine gæster skal ganske enkelt dukke op i den grimmeste udklædning, de overhovedet kan opstøve. Måske har de adgang til at låne et par waders, der sammen med et neonfarvet pandebånd eller bukser med cameltoe kan skabe den helt rigtige udklædning. Pynt op med velourduge og dans hele aftenen til de mest kiksede hits. Måske sjovest for venner, der kender hinanden godt og ikke skal mødes for første gang.

Er dine venner lidt for lækre til en Bad Taste kostumefest? Så kan du også vælge ”ludere og lommetyve-tema”, gangsterfest, 1950’er tema, ”kom som et årti” eller lidt mere elegante kostumefester. Kun fantasien – og vennernes kreativitet – sætter grænser. Bare undlad at vælge et alt for snævert tema, med mindre at dine venner deler en passion for netop det felt.

Skriv kommentar

*