Boligadvokat – Din bedste allierede ved et boligkøb

Boligadvokat, hvad er det?

Boligkøb kan være en vanskelig affære, og især for førstegangskøberen kan det være en utryg situation at stå i alene. Som sælger har man typisk en ejendomsmægler ved sin side til at rådgive, vejlede og guide sælgeren i gennem handlen, så sælgeren får mest muligt ud af handlen. Denne service tilbydes også til køberen af en boligadvokat, men desværre er for få informerede om dette.

Vurderes huset kun ud fra ejendommen selv, kan dette være en dyrere investering end først antaget. De forskellige rapporter som tinglysningsrapporten, købsaftalen, forskellige opgørelser mv. Bør alle ses nøje igennem for, at få indblik i husets tilstand.

Desværre er disse skrevet i tekniske og juridiske fagtermer, hvorfor de for den almindelige borger kan være svære at gennemskue. Det kræver næsten en fremmedordbog for, at forstå dokumenterne til fulde.

Hvad kan en boligadvokat?

Boligadvokaten har et trænet øje i hvad der skal ses efter i aftaler, rapporter og dokumenterne.

Boligadvokaten kan i første omgang på meget kort tid gennemgå rapporterne og dokumenterne for, at vurdere husets kvalitet og potentiale. Derefter udarbejdes en købsaftale, hvor der anbefales, at et advokatforbehold også indskrives. Det vil sige, hvis du som køber underskriver købsaftalen, så har boligadvokaten op til 6 hverdage til, at gennemgå hele aftalen. Hvis boligadvokaten og køber vurderer at handlen ikke kommer køberen til gode, diskuteres dette parterne imellem, også kan køber eventuelt vælge at trække sig ud.

Uden et advokatforbehold ville det koste køber 1% af salgsværdien at trække sig ud efter underskrift, men grundet advokatforbeholdet, gøres dette omkostningsfrit.

Hvornår skal man kontakte en boligadvokat?

Drømmehuset med udsigt over hele København er fundet, og du har undersøgt nabolaget og de omkringliggende områder, alt er som det skal være, men hvornår skal du kontakte boligadvokaten? Her anbefales det, at du tager kontakt når du mener, at det hus der er udvalgt, virkelig er drømmehuset. Så vil boligadvokaten gennemgå det administrative arbejde og fremlægge et bud til sælgers ejendomsmægler.

Der findes et hav af boligadvokater i København, som varetager bolighandlen på alt fra Østrebro, til Nørrebro, til Vesterbro og Amager, dog med varierende priser. Fordelen ved det høje udvalg af boligadvokater er, at samme boligadvokater typisk arbejder ud fra et princip om “Ingen Handel, Intet Salær”. Det vil sige, hvis handlen ikke går igennem betaler man ikke boligadvokaten. Det er deres form for garanti. Prisen er typisk 6.000 – 10.000 kroner, alt efter den ønskede service, som indebærer skødeskrivning, tinglysning, refusionsopgørelsen osv.

 

Skriv kommentar

*