Dyrk dine egne grøntsager hjemme i haven

Selvom vi i dag kan få alle de grøntsager og frugter vi kunne ønske os i butikkerne, så er det bare ikke det samme som at dyrke dem selv. Derfor er der også flere og flere der er begyndt at få køkkenhaver hvor de dyrker alt fra radiser til purløg og gulerødder.

Udfordringen for mange er dog det danske vejr. Fordi det er så omskifteligt, så har mange grøntsager svært ved rigtig at komme til deres ret og vokse sig store. Derfor er der også mange der vælger at anskaffe sig et drivhus til at dyrke deres grøntsager i.

Heldigvis er der mange muligheder for at finde billige drivhuse og det behøver derfor ikke koste dig en formue. Vil du gerne have et stor drivhus med vandingsanlæg, klimakontrol og andre slags avanceret teknologi, så bliver det naturligvis dyrt, men ellers kommer du langt for 5-6.000 kroner.

Et godt sted at lede er hos dit lokale byggemarked. Både Silvan og Bauhaus har deres egne haveafdelinger og fordi begge kæder af butikker er store, så køber de ind hos producenterne til en god pris og det kommer så dig til gode som kunde hos byggemarkedet.

Et alternativ er, at bygge sig eget drivhus. Det er nok mest for entusiaster og folk der har skruet hænderne ordentligt på, men det er en mulighed. Hvis du ikke vil have et drivhus som alle andre eller hvis du har brug for et stort drivhus i en speciel form, så kan du vælge at bygge det i træ.

På nettet kan du finde forskellige beskrivelser af hvordan man griber den opgave an, men hvis du vil være helt sikker på, at det bliver ordentligt, så er det en god ide, at engagere sig med en fagmand som har prøvet det før. Det kan også være, at du har en god ven der er tømrer og som vil være dig behjælpelig.

Afhængigt at størrelsen på det du har tænkt dig at bygge, så husk lige at undersøge med kommunen og andre relevante instanser om du overhovedet har lov til at opføre den slags bygning. Mange bliver efterfølgende overrasket når de får at vide, at de slet ikke havde lov til at bygge det eller placere det hvor de har gjort og derfor skal rive det ned igen. Det er både spild at penge og tid, så tjek hvad du må før du starter.

Når du har dit drivhus, så findes der mange bøger i boghandlere og på nettet omkring hvordan man får det optimale ud af sit drivhus og hvis det er første gang du dyrker grøntsager i et drivhus, så kan det være en god ide, at læse et par af de bøger som inspiration og for at sikre dig det optimale udbytte af din indsats.