Billig hjemmeside – Findes det?

Jeg har gennem min karriere erfaret at de fleste folk der skal ud og investere i en ny hjemmeside i forbindelse med deres firma eller hvad det nu måtte være ikke har det fjerneste begreb om hvilke muligheder der er og hvad man skal holde øje med i denne forbindelse.

Ofte har folk ikke det store fokus på design, men vil blot have en billig hjemmeside der formidler et budskab, eller kan anvendes til administrative formål. Til denne gruppe mennesker findes der kun en rigtig løsning. Her kan man med fordel benytte sig af et CMS system. De lidt mere nørdede af slagsen kan sågar selv bygge en hjemmesiden med et sådant system. Dette gør hele processen væsentligt nemmere hvorfor det derfor også er billigere at hyre en webdesigner til at lave en hjemmeside ud fra dette værktøj.

Et CMS system er en hjemmeside hvor hele skelettet er kodet på forhånd. Selve installationen fungerer ved at der bliver afviklet nogle scripts og wupti så spiller det bare. Her gælder det så om at beklæde skelettet med templates, plugins og artikler. På den måde slipper du eller webdesigneren for al den banale kodning for at få hjemmesiden på benene. Man kan rette fokus på den mere spændende del af det.

Det der også er så fantastisk ved CMS hjemmesider er at de er udstyret med et administratorpanel. Dermed kan man nemt gå via hjemmesidens backend og lave rettelser eller tilføjelser. Så hvis du er ude efter en billig hjemmeside kan du med fordel bruge en times tid på at researche lidt i CMS systemer og kaste dig over et du finder interessant.

Skriv kommentar

*