Hvordan bør man strukturere sine Google AdWords kampagner?

En god struktur i sine Google AdWords kampagner bringer to vigtige fordele med sig.

Når du strukturerer dine Google Adwords kampagner optimalt vil du kunne se, at Google har en bedre forståelse for hvordan dine kampagner er bygget op og du vil derfor se en forbedring i dit kvalitetsresultat.

Denne forbedring bygger på mange ting, men hovedsageligt kan du med en optimalt struktur i din Google AdWords konto bedre sørge for, at der vises relevante annoncer til de forskellige søgeudtryk og dermed vil du få en bedre CTR.

Dette giver direkte et bedre kvalitetsresultat, som er en altafgørende faktor i succesfulde PPC kampagner.

En sund struktur i dine Google AdWords kampagner har også en anden fordel, der ikke har lige så meget med selve Google at gøre, men dig selv. Når du opdeler dine kampagner på en sund og fornuftig måde vil du lettere kunne gennemskue resultaterne i fremtiden.

Dette vil give dig mulighed for let at optimere de dele af kampagner, som har brug for det mest, hvis du er i tidsnød. Derudover giver dig et langt bedre overblik over dine kampagner og du vil føle dig mere i kontrol, når du skal til at optimere dine kampagner end hvis dine kampagner var hulter til bulter.

Hvordan skal man så strukturere sine kampagner?

Det afhænger lidt af hvilken branche man er i, samt hvad formålet med kampagnen er, men som hovedregel er det bedst at efterligne sin hjemmeside struktur i sine Google AdWords kampagner.

På den måde ved du lige præcis hvor alt er, da du arbejder med kampagner hver dag. Hvis du er et AdWords bureau giver det også dine kunder mulighed for lettere at tjekke resultaterne i kampagnerne, da de hurtigt kan genkende strukturen.

Skriv kommentar

*