3 vigtige ting at huske når du skal holde barnedåb

Noget af det størst og bedste der kan ske i en persons liv er når man bliver forælder for første gang. Det er en ubeskrivelig fornemmelse. Oplevelsen indeholder utrolig mange gælder, men det er heller ikke en dans på roser og der er mange ting som man pludselig skal tage stilling til og bruge tid på, som man aldrig tidligere havde forestillet sig. Efter fødslens er der naturligvis en masse praktiske ting, men der går ikke længe inden barnedåben banker på døren. Barnedåben bliver den første fest i en lang række af fødselsdage, konfirmationer, studentergilder mv. du kommer til at holde for dit barn.

Derfor vil vi i denne artikel give dig en lille smule hjælp til de tre vigtigste ting du skal huske når du skal afholde en barnedåb. Vi håber at du kan bruge dem.

1. Invitationen

Udover at fastsætte en dato og aftale en tid med kirken, så er den første ting der skal klares, at få lavet en indbydelse til barnedåb. Det er vigtigt at være ude i så god tid som muligt, så du er sikker på, at flest mulige mennesker har mulighed for at deltage. Der findes personer der planlægger deres kalender mange måneder frem i tiden og hvis man gerne vil have dem med til en fest, så skal man være ude i rigtig god tid.

Men ikke nok med at man skal have de mennesker med, så er det også en god ide at starte tidligt hvis du har planer om selv at lave invitationen til barnedåben. Med mindre at du er meget kreativt og allerede har ideen i hovedet, så er det ikke altid så let at finde ud af hvordan man skal lave den. Du kan selvfølgelig altid have nødløsningen af færdigfabrikerede indbydelser i baghånden, men det er bare ikke det sammen.

2. Hvor skal festen holdes?

Det lyder måske meget enkelt, at festen skal holdes et sted, men alligevel ser vi gang på gang, at folk er alt for sent ude med at finde de rigtige lokaler til barnedåben. Specielt hvis du har en ide om at du vil invitere +80 mennesker til arrangementet, så er det begrænset hvor mange steder der er i stand til at håndtere så mange.

Det er naturligvis en mulighed at booke et festlokale og så selv sørge for alt det praktiske, men hvis du gerne vil holde arrangementet på en restaurant eller cafe, så kan du godt regne med, at skulle bestille lokalerne op til 6 måneder i forvejen.

3. Maden

Sidst men ikke mindst, så skal der tages stilling til maden. Ofte vil der være tale om enten brunch eller frokost, men med +80 gæster, så bliver du nødt til at have et vist udvalg, så alle kan finde noget de kan lide at spise.

Samtidig skal du huske på, at restauranten eller cafeen gerne vil have besked i god tid så de bedre kan planlægge deres indkøb. Husk derfor også i invitationen at skrive, at du skal have besked om folk kan komme i god tid. Det er så ærgerligt at bestille for meget mad og endnu værre at bestille for lidt.

Vi håber at du kan bruge de tre ovenstående råd til noget. De er alle meget enkle, men hvis man ikke husker dem, så kan det give meget stress og unødige problemer når tiden for barnedåben nærmer sig.

Skriv kommentar

*