6 fordele ved at lade dig behandle med Botox

Alderen kommer snigende, og med den flere og flere rynker i dit ansigt. Men du kan bremse den kedelige udvikling ved at behandle de små ansigtsmuskler med botox.

 

1.     Botox gør din hud glad

Når huden bliver ældre, mister den sin fylde og elasticitet. Overhuden og den underliggende læderhud bliver tyndere. Huden binder ikke længere så meget væske eller producerer stoffer som kollagen og elastiske fibre. Alt dette er med til at give din hud rynker.

Aldringen kan bremses ved at sprøjte botox ind i dine små ansigtsmuskler. Det får dem til at slappe af, så de ikke trækker sig sammen. Derved bliver din hud glattere, og rynkerne ser ikke længere lige så synlige ud.

Botox har en lokal effekt og påvirker ikke nabomusklerne. Du kan derfor vælge meget præcist, hvilket område i ansigtet du ønsker at behandle.

 

2.     Behandlingen er hurtig og smertefri

Behandleren sprøjter botox ind i dine ansigtsmuskler med en meget tynd engangssprøjte. Da nålen er så tynd, kommer du kun til at mærke et lille prik som et myggestik. Det er derfor ikke nødvendigt at bedøve lokalt før behandlingen. Processen er overstået efter kun 5-10 minutter, og bagefter kan du tage på arbejde og lave dine daglige gøremål, som du plejer.

 

3.     Effekten bliver bedre dag for dag

De første 3-4 timer må du ikke gnide i det behandlede område, hvis du vil opnå den mest optimale effekt. Det tager flere dage, før Botox begynder at virke, og først efter 10 dage kan du se det endelige resultat. Derefter holdt effekten dog også i 3-5 måneder.

Efter 14 dage kan du komme tilbage til klinikken og få tjekket op på, at alt er, som det skal være.

 

4.     For hver genopfyldning varer effekten længere

Når effekten ikke er permanent, skal du ikke være bange for at komme til at fortryde behandlingen. Hvis du er tilfreds med effekten af botox, og du får indsprøjtet det i de samme muskler igen og igen, bliver effekten stærkere for hver gang.

Det sker, fordi musklerne bliver blokerede under behandlingen og ikke bliver brugt hver dag. Det gør dem slappe over tid og mere modstandsdygtige over for din ansigtsmimik, som er med til at forårsage tydelige rynker.

Med andre ord kan botox have en forebyggende effekt, da ansigtsmuskulaturen svinder ind og dermed ikke danner rynker, så snart de 3-5 måneder er gået.

 

5.     Botox giver ingen farlige komplikationer

I over 12 år har man behandlet med botox i 60 forskellige lande, og det er yderst sjældent, at der er sket uønskede bivirkninger. Hvis det endelige skulle ske, er de ikke alvorlige. De mest almindelige bivirkninger er ømhed og blodudtrædelser ved indsprøjtningsstedet.

Endnu sjældnere sker det, at de nærliggende muskler bliver svækkede. Enkelte gange er der forekommet svækkelser af musklen, som løfter det øvre øjenlåg. Effekten varede dog kun i 1-2 uger.

Der er ikke rapporteret om varige mén efter behandling med botox.

 

6.     Du kan stadig vise store følelser

Når du griner, græder eller fører en samtale, bruger du mange af dine små muskler til at forme dit ansigtsudtryk med.

Måske er du bekymret over, om du efter behandling med botox får svært ved at bevæge din ansigtsmuskulatur og dermed får et stift ansigtsudtryk. Det skal du dog ikke være nervøs for. Mængden af botox, du får indsprøjtet i musklerne, er meget lille og påvirker kun de muskler, som rynker huden. Dermed er det kun få muskler ud af de mange, du bruger til at lave mimik med, der bliver sat ud af spil for en stund. Din omgangskreds vil stadig kunne se, hvilket humør du er i.