Løgstrup – De suveræne livsytringer

Filosoffen og teologen K. E. Løgstrup (1905-1981) opererer med et begreb, som han kalder suveræne livsytringer. De er udtryk for noget umiddelbart ved menneskelivet. De opstår som en form for impuls i os. De er altså noget vi får, og ikke noget vi beslutter os for. For Løgstrup er disse suveræne livsytringer et udtryk for noget iboende godt ved livet. Løgstrup skelner mellem livet og mennesket. Det kan formuleres, at livet er godt, men mennesket er ondt. De monoteistiske religioner indebærer netop en tro, der handler om, hvordan vi frelses fra os selv. Martin Luther (1483-1546) taler om, at man kan være “indkroget i sig selv” f.eks. pga. grådighed. Troen kan altså her være en vej fra “indkrogethed” til udadrettet næstekærlighed. 1 De suveræne livsytringer kan måske være en vej ud af “indkrogetheden i sig selv”. Ved suveræne livsytringer er der tale om, at livet ytrer sig (livs-ytringer). Eksempler på suveræne livsytringer er barmhjertighed, tillid, talens åbenhed, indignation m.v.

De før-kulturelle livsytringer kontra kredsende livsytringer

Ifølge Løgstrup har mennesket stået på kanten af verden siden rationalismens og oplysningstidens forståelse af mennesket som et fornuftsvæsen, der bærer sin egen tilværelse. For Løgstrup er mennesket indlemmet i verden, og således lever det i afhængighed og forbundethed med den.

Løgstrup taler om, at de suveræne livsytringer er før-kulturelle. De står altså i modsætning til det kulturelle. Kultur er menneskeligt opdyrket, opfundet, skabt, konstrueret. Heraf følger, at kultur er noget, som mennesket skylder sig selv. Det før-kulturelle er derimod udtryk for en slags hovedindhold, der kommer før det menneskeskabte. Det eksisterer altså uafhængigt af mennesket.

De før-kulturelle, suveræne livsytringer kan undergraves og undertrykkes af kulturen. Selvom en suveræn livsytring melder sig hos os, er det ikke sikkert, at vi anvender den. Tit er det modsatte faktisk tilfældet. Ofte får vi “second thoughts”. F. eks. hvis en person snubler i noget mudder og barmhjertigheden melder sig i os, kan det være jeg tænker, at jeg har nyt tøj på, eller at en anden nok hjælper personen. I så tilfælde kultiveres situationen på en måde. Jeg negligerer altså den suveræne livsytring. Den type ytringer, der opstår i ovenstående eksempel, kalder Løgstrup for kredsende livsytringer. Kredsende livsytringer bringer mennesket i en midtpunktsøgende bevægelse ind mod eget liv og egne behov. Eksempler på kredsende livsytringer er mistillid, fornærmelse, jalousi og misundelse.

Den etiske fordring fremkommer

De suveræne livsytringer er suveræne i den forstand, at de ikke kræver overvejelse eller beslutningstagen. De fremkommer selv som muligheder for handling. Når en suveræn livsytring undertrykkes, melder der sig ifølge Løgstrup en fordring, en etisk fordring. Denne etiske fordring er en trang til at varetage det andet menneske. Løgstrup siger, at vi aldrig har med et andet menneske at gøre, uden at vi holder noget af dets liv i vor hånd. Fordringen fordrer af os, at vi sætter os ind i den andens sted. Løgstrup mener ikke, at vi kan beslutte os for at være barmhjertige, men vi kan sige ja til tilliden eller barmhjertigheden, når den melder sig.

Den etiske fordring er universel

Et spørgsmål trænger sig her på: er den etiske fordring som Løgstrup henviser til ikke bare den samme, som Jesus taler om i Kristendommen? Nej, siger Løgstrup. Gennem hele sit forfatterskab betoner Løgstrup den rolle, som livet har, fordi det er os skænket. Den etiske fordring er heller ikke menneskeskabt. Den er noget, vi får. Og da den er noget, vi får helt gratis, kan vi ikke kræve en modfordring af den anden!

Ifølge Løgstrup er livet i Kristendommen givet os helt gratis. Han skelner mellem det specifikke og det universelle. Specifikt findes Gud som Jesus i evangeliet. Universelt hænger vi alle sammen med Gud i og med, at vi alle er skabt af ham, og at verden opretholdes af ham. Jesus’ forkyndelse i evangeliet med lignelser og fortællinger handller ifølge Løgstrup om at give en fordring sprog, der er tavs. Forkyndelsen af den fordring er uhåndterlig, da den er tavs. Fortællingerne hos Jesus kan netop ikke systematiseres, anvises eller moralsk påbydes, i forhold til hvilke handlinger, vi skal øve. Fordringen er ikke noget, vi kun ser hos Jesus. Fordringen er nemlig Guds.2 Løgstrup henviste til Luther. Gud virker på to måder som skaber og som frelser. Som skaber virker han i vores verdslige liv. Som frelser virker han i kirken. I og med at alle mennesker er skabt med kendskab til det eller ikke, har alle mennesker med skaberen at gøre. Frelserguden har man derimod kun kendskab til, hvis man har hørt om og tror på forkyndelsen af gudsriget. Skaberguden har skabt en verden med forskel på godt og ondt. Dette forandre verdsligheden ikke. 3 Det er vigtigt at fremhæve, at den etiske fordring kommer fra skaberguden (Gud) – ikke frelserguden (Jesus).

Løgstrup mente ikke, at Kristendommen kunne have patent på en bestemt etik. Men Kristendommmen kan godt minde os om kernen i etikken. Ifølge Løgstrup gør Kristendommen os helt klart opmærksom på fordringen. Men fordringen er blot til stede for alle mennesker i forvejen uafhængigt af Kristendommen. Eneste forskel er, at for den kristne er fordringen skænket af Gud. For den ikke-kristne er den skænket af livet selv. 4 5 6

Kan man træne sig til suveræne livsytringer?

Kan vi træne suveræne livsytringer som f.eks. tillid? Professor i systematisk teologi Niels Henrik Gregersen skriver i Kristendom.dks brevkasse, at vi selvfølgelig kan gøre alt, hvad der står i vores magt for at fremme det gode. Men i så tilfælde er vi stadig på moralens område, hvor vi tager os sammen. Han skriver endvidere, at den andens tillid ikke kan skabes, ej heller kan et tillidsforhold iværksættes mellem os vha. planlægning og fornuft. Til gengæld kan man godt tænke over, hvad der forhindrer tilliden i at opstå. Desuden kan man skabe rammerne for, at tilliden indtræffer. Men som individ bliver jeg bliver altid nødt til at vente på, at den anden får tillid til mig og omvendt. Tilliden indfinder sig først, når det sker i “øjeblikket”. Gregersen slutter afsnittet af med at skrive, at man ikke kan fremelske tillid, som man fremelsker tomater. 7

1http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Menneskets_grundvilk%C3%A5r/tro

2https://www.kristendom.dk/troens-hovedpersoner/k.-e.-l%C3%B8gstrup-1905-1981

3https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/l%C3%B8gstrups-opfattelse-af-kristelig-etik

4https://www.religion.dk/leksikon/livsytringer-spontane-suver%C3%A6ne

5https://www.religion.dk/undervisning/loegstrups-suveraene-livsytringer

6https://livsideer2-via.systime.dk/index.php?id=264#c2367

7https://www.kristendom.dk/sp%C3%B8rg-om-mennesker/kan-man-fremme-det-gode

Speak Your Mind

*