Pariserkommunen

Pariserkommunen var et revolutionært folkestyre, der blev oprettet i 1871 i slutningen af Den fransk-preussiske krig. Kommunen byggede på socialistiske og anarkistiske ideer, der cirkulerede iblandt de ledende officerer i den borgervæbning, der opstod i kølvandet på Preussernes krav om en sejrsmarch gennem Paris gader ved en fra fransk side anmodet våbenhvile. 1

Pariserkommunens oprettelse, struktur og dens forskellige grupperinger

Kvinderne spillede en væsentlig rolle, dog ret ubemærket i Pariserkommunens tilbliven. De var ligeså patriotiske glødende revolutionære som mændene, og det var kvinderne fra den høje bakke Montmartre, der startede oprøret d. 18. marts. Borgervæbningen oprettede efter sejren en centralkomité, der skulle danne ramme for Paris’ overgang fra oprør til folkestyre. Pariserkommunen var et forsøg på at danne et direkte demokrati. Der var magtdeling i form af rådet (den lovgivende magt) og kommissionerne (den udøvende magt). Desuden skulle de valgte stå til ansvar dagligt i den bydel, de var valgt i. Det 90 mand store råd, der kom til magten ifm. komitéen, bestod hovedsageligt af arbejdere, håndværkere og intellektuelle fra småborgerskabet. Magtfordelingen i rådet var sådan, at majoriteten lå hos den småborgerlige del bestående af revolutionære republikanere og såkaldte jakobinere. Jakobinerne udgjorde under Den franske revolution fra 1789 venstrefløjen og var tæt knytttet til revolutionslederen Maximilien Robespierre (1758-1794) og Montagnestyret 1993-94. Den anden gruppe, der havde majoriteten i rådet, var de såkaldte Blanquister, der havde Louis-Auguste Blanqui (1805-1881) som leder. Blanquisterne var en kommunistisk retning, der så revolutionen som et velorganiseret kup, der på denne måde så godt som løste alle problemer. Mindretallet i rådet bestod af de såkaldte Internationalister. Disse havde deres rod i den socialistisk faglige og politiske bevægelse, der udgjordes af den franske delegation fra initiativet Første Internationale af engelske og franske arbejdere i 1864. Dette mindretal havde et klart arbejder islæt, og havde den sociale revolution som hovedkrav. Internationalisterne var primært påvirket af Joseph-Pierre Proudhon (1809-1865). De søgte ny inspiration hellere af den russiske revolutionære Mikhail Bakunin (1814-1876) end af Marx.

Hovedkonflikten stod imellem mindretallet af internationalister og flertallet af republikanere, jakobinere og blanquister. Flertallet ville gribe til diktatur og autoritært indføre en samfundsomvæltning, mens mindretallet så kommunen som et skridt på vejen til et anti-autoritært forbund af selvstyrende kommuner i stedet for en centralistisk styrende statsmagt inspireret af Proudhon. I og med den fælles fjende i Versailles førte uenighederne ikke til for megen splittelse.2

Fest og glade dage i Pariserkommunen

Efter Pariserkommunens oprettelse ser mange sekulariserende og ligestillende vedtagelser dagens lys: adskillelse af kirke og stat, gratis skolegang, gratis retspleje, huslejehenstand, valg til offentlige embeder, afskaffelse af natarbejde i bagerier, ligestilling af gifte og ugifte kvinder m.v. Ideen om en samfundsomvæltning via revolution, der mere eller mindre kunne fundamentalt ændre de forskellige standarder i levevilkår, var til stadighed blevet en del af den parisiske arbejders kollektive bevidsthed. Man lavede symbolpolitik: f.eks. oprettelse af en ny revolutionskalender, der begyndte i 1792. Og en afbrænding af en guillotine. Og man ødelagde sejrssøjlen på den fashionable Place Vendôme, som Napoleon I havde opført, mens et orkester spillede revolutionssange. 3

Pariserkommunens endeligt

Imens festlighederne udviklede sig i Paris, reorganiserede Versailles-regeringen med Adolphe Thiers i spidsen hæren. Thiers valgte med vilje at lade kommunen udvikle sig, så man kunne retfærdiggøre en klar modreaktion. Thiers hensigt var ikke bare en blodig udslettelse af Pariserkommunen og dens folk. Han ville også afskrække fremtidige revolutionære. Den 21. maj 1871 trængte Versailles-regerings soldater igennem Paris’ bymur. Den efterfølgende søndag blev Pariserkommunens endeligt. Hæren henrettede summarisk dem, som havde den mindste forbindelse til kommunen. Thiers agiterede fra Versailles: “Vi er honnétes gens (pæne folk, red.) … Straffen skal statuere et eksempel, men inden for lovens grænser, i lovens navn.” Ifølge kilden var dette dog langt fra tilfældet. Hæren henrettede kommunarder til højre og venstre. Udtrykket honnétes gens havde tydelige klassekonnotationer med et morderisk islæt. Der herskede fryd blandt les honnétes gens over, at underklasseoprørere, der ville omstyrte de sociale hierarkier og privilegier, blev udrenset. 4

Pariserkommunens betydning efterfølgende

Kommunardernes nederlag medførte en svækkelse af den franske arbejderbevægelse og opløsning af arbejdersammenslutningen Første Internationale. Men Pariserkommunen blev også et forbillede og en myte for mange socialister og anarkister. I den mere radikale retning så Lenin sit snit til at udnytte Marx’ skrift Borgerkrigen i Frankrig (1871). I Marx’ version betød proletariatets diktatur primært, at arbejderne skulle erobre den politiske magt og herefter specifikt afskaffe den private ejendomsret til produktionsmidlerne. Lenin skærpede og udviklede begrebets betydning ifm. bolsjevikkernes revolution i 1917 og den efterfølgende statsopbygning i Rusland/Sovjetunionen.5

En grundlægger af en mere human socialisme er den polsk-tyske Rosa Luxemburg (1871-1919). Hun mente, at Pariserkommunen mere var undtagelsen end reglen. Hun beskriver herredømmet over Pariserkommunen, som noget ingen andre på det tidspunkt ville have. For Rosa Luxemburg forudsætter en erobring af magten vha. proletariatets diktatur en passende grad af politisk/økonomisk modenhed i samfundet. For hende kræver det en klassebevidst folkemasse, som først opstår, når det borgerlige samfund er ved at gå i opløsning. Er dette tilfældet bærer den klassebevidste folkemasse selv den økonomisk-politiske legitimitet til at opløse samfundet.6

1https://da.wikipedia.org/wiki/Pariserkommunen

2https://www.leksikon.org/art.php?n=1992

3https://www.information.dk/moti/2016/06/instruktiv-tragedie

4https://www.information.dk/moti/2016/06/instruktiv-tragedie

5http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Frankrig/Frankrig_1870-1914/Pariserkommunen_1871

6https://www.leksikon.org/art.php?n=3724