Plastikkirurgi og silikonebryster – hvordan ser fremtiden ud?

Usikkerhed har altid eksisteret hos os mennesker, men i tider hvor vores forbilleder ser perfekte ud, er usikkerheden vokset markant. Plastikkirurgi og silikonebryster er blevet en helt almindelig del af vores liv, men vi skal ikke længere end blot et par år tilbage i tiden, før det var uanstændigt og ikke anset som værende velset.

 

Det at vores krav til udseendet er steget så markant på blot få år skyldes i høj grad, at vores forbilleder, som markante politiske roller og samtlige kendisser verden over, benytter sig af plastikkirurgi, og da vi synes, at de ser smukke ud, vil vi gerne efterligne dem i jagten på det perfekte udseende, og det er bl.a. derfor, at en rigtig stor del af befolkningen i dag har silikonebryster.

 

Silikonebryster er langt fra den eneste form for plastikkirurgi, der bliver benyttet i stor stil over hele verden. Rigtig mange mennesker får også udglattet deres rynker vha. botox for at opnå evig ungdom, mens andre bruger botox til at forskønne deres ansigt med større læber.

 

Hvordan ser fremtiden ud, hvis vi fortsætter med plastikkirurgi og silikonebryster?

Plastikkirurgi er et unikt værktøj, som kan bruges til at ændre udseende, hvilken kan være fordelagtigt, hvis man eksempelvis har været ude for en ulykke og har fået vansiret hele sit ansigt. Har man fået kræft i et eller begge bryster, kan man genskabe sine feminine fortrin vha. silikonebryster.

 

En ting er at benytte sig af plastikkirurgi fordi man er blevet syg eller har været ude for en ulykke, men er det virkelig nødvendigt at få silikonebryster, læbeforstørrelser og være rynkefri? Så længe behovet er der, er det vel en nødvendighed, men spørgsmålet er, om vi i virkeligheden bliver lykkeligere mennesker af det – det påstår nogle.

Skriv kommentar

*