Creoler og øreringe

En øreringe eller creoler er et smykke, man bærer i øret, som navnet tydeligt antyder. Et smykke er en pyntegenstand, som udelukkende bæres for syns skyld, og som altså ikke har nogen praktisk funktion som andre beklædningsgenstande. Smykker er oftest udformet i et ædelt metal som sølv, guld, hvidguld eller platin. Øreringen kan enten være sat fast på øreflippen med en clips, eller den kan være stukket igennem et piercet hul i øreflippen eller andre steder i øret.

Piercing, det vil sige gennemboring af en bestemt kropsdel, har været kendt i tusinder af år. Den tidligst kendte pierce blev fundet på en mumie af et menneske, som levede for over 5.000 år siden. Han havde huller i ørerne, så han havde med stor sandsynlighed båret en eller anden form for øreudsmykning. Kropsgennemboringer – eller Body Piercing, som det oftest kaldes i dag, nævnes endda i Biblen i Det Gamle Testamente, og en ægyptisk farao siges at have haft en navlepiercing, mens Kong Tutankhamon skulle have båret ørering. Kropssmykker var også udbredt blandt nomade- og beduinstammer, og det ansås som et tegn på rigdom og skønhed.
I nyere tid tillægges det ofte pirater og sømænd, at de bar øreringe. Tænk blot på Long John Silver i Skatteøen. Hvorfor de gjorde det, er der delte meninger om. Nogle historikere mener, at søfolkene på deres lange rejser mødte indfødte, som mente, at øreringe var årsagen til deres skarpe syn, og sømændene tog så skikken med sig for at kunne få øje på nye horisonter. Andre mener, at sømændene på denne måde bar sine kostbarheder i øret, for en enkelt ørering repræsenterede en ret høj værdi.

Men uanset hvilken myte, der er den rigtige, så kan man måske tilskrive sørøverhistorien, at en bestemt form for ørering kaldes creol.
En creol er i sin grundform en tynd cirkelformet eller halvcirkelformet ring, som stikkes gennem hullet i øret, men creolen findes i dag i et utal af udformninger og i utallige typer metal lige fra stål til ædle metaller som sølv og guld. Man kan også hænge et lille vedhæng eller en sten i creolen, lige som de findes i utallige størrelser – nogle endda skulderlange.
Creoler kaldes også hoops eller loops, som betyder henholdsvis ring og kreds, og det refererer naturligvis til creolens klassiske runde form. Men creoler fås i dag i mange andre faconer – ovale, dråbeformede, som halvcirkler og med et stort udvalg af vedhæng. På nettet kan du finde mange creoler som passer netop til dig.

Creolen har været et vigtigt smykke for kvinder i århundreder, men bortset fra netop søfolk var der ikke mange mænd, der bar creoler. Det skulle hippietiden i 1960’erne lave om på, for her blev øreudsmykninger til mænd som f.eks. creoler også populære blandt mænd, og der er mange eksempler på stjerner op gennem rockhistorien som bar – eller stadig bærer – creoler.
Creoler er smykker til både mænd og kvinder, og de vil formodentlig aldrig gå helt af mode.

Skriv kommentar

*