Det er SKØNT at give gaver – men hvad skal jeg give?

Der er utallige anledninger til at give gaver. Ja, man kan endda give gaver, uden der er en særlig anledning. At give gaver gør os glade, for der findes ingen bedre følelse end at forkæle en, man holder af. Derfor bestræber man sig ofte på at finde den perfekte gave – men hvad er det nu lige, at den perfekte gave er? Man vil gerne vise en person, at man har tænkt på dem, og at man holder af dem.

Vi har selv prøvet at gå og stresse over at finde en god gaveidé. En fødselsdag, årsdag eller juleaften nærmer sig, og ens hoved er ved at eksplodere. Lige meget hvor meget man tænker og spekulerer, så er det svært. I får derfor her nogle tips til, hvordan vi selv personligt finder de bedste gaver.

4 tips til at finde den gode gave

  1. Det er vigtigt, at gaven matcher jeres forhold. Er modtageren en person du holder af og er tæt med, eller er det en bekendt, du ikke ser nær så ofte?
    Modtageren vil ofte have lavet en ønskeseddel op til en stor dag. Skal du give en gave til en bekendt, så anbefaler vi, at du holder dig til ønskesedlen. På denne måde kan du ikke gå galt i byen, og der forventes ikke, at du kommer med en stor, dyr gave.
    Skal du derimod give en gave til en, du har nær, så bør man gøre lidt mere ud af gaven. Ønskesedler kan selvfølgelig også altid bruges i denne situation, men nogle gange, så vil man gerne overraske og virkelig feje benene væk under modtageren med en god overraskelse af en gave.
  2. Gaven skal matche anledningen. Der er stor forskel på om du er inviteret i byen og vil medbringe en værtindegave, eller om du skal til fødselsdag eller til et bryllup. Hvis vi tager udgangspunkt i disse tre eksempler:
    Værtindegaver bør være en lille symbolsk gave, man medbringer til værtsparret for at sige tak for invitationen, og at de har stået i køkkenet og gjort klar til, at skulle være gode værter for dig. Sådan en gave bør altså ikke ruinere dig økonomisk.
    Fødselsdagsgaver er en anledning, som man inviteres til hvert år. Vi ser derfor fødselsdagsgaver som værende gaver af mellem budget. Man bør finde en god gave, men man skal heller ikke bruge alverdens penge på gaven.
    Et bryllup derimod er en enestående dag for modtageren. Her bør man gå op i både budget og kreativitet. Det er til bryllupsgaver ofte en god ide at gå sammen med andre gæster om en gave, så man kan give en endnu bedre gave.
  3. Har i noget personligt sammen? Det er altid vigtigt at overveje, om du og modtageren af gaven har noget intern og personligt sammen. Hvis du på nogen måde kan trække tråde til jeres forhold igennem en gave, så vil det være perfekt. Det er ofte de personlige gaver, som man har tænkt meget over, der er de bedste.
  4. Søg inspiration i online gaveguides. Der findes flere utroligt gode guides på nettet, hvor man kan finde ideer til gaver, man ikke selv havde tænkt på. Man kan faktisk blive helt overrasket over, hvor mange forskellige ideer, de har samlet på ét sted. Der er masser af inspiration at finde, så slå dig endelig løs.

Vi håber, du kan bruge disse tips til at finde den næste gave, du skal give. Og vi håber, at din gave vil bringe et kæmpe smil frem på læben, hos ham eller hende, du holder af.