Er du Modeklar til Sommeren?

Nu har det ligesom ligget i luften i ugevis, at sommeren simpelthen har indfundet sig, for solens dejlige varme der slikker op og ned af en har varet ved i rigtig lang tid efterhånden. Så sommeren står for døren, og som sådan er det vigtigt for en modebevidst kvinde også at være sommerklar med sin modestil.

Hvis din garderobe med modetøj for kvinder 2014 stadig bærer præg af vores overstået vinter, så er det vist på tide at omstille sig selv og især garderoben på sommertid. Er du modeklar til sommeren kan nemmest besvares ved at bruge de følgende tips og så sparke varmen helt ind under huden.

Fodtøjet

En modebevidst kvinde ved at tingene skal være gennemført fra tå til top for at klæde sig korrekt. Derfor er fodtøjet til sommeren lige så vigtigt som alt andet, så lad os starte med at gemme gummistøvlerne, vinterstøvlerne og de tykke gummisko helt væk, og finde noget lidt mere anvendeligt til en forhåbentlig lang og varm sommer.

Selvom det er super varmt i disse dage, så viser historien jo, at vejret i Danmark er meget lunefuldt, derfor kan vi nok ikke nøjes med sandaler de næste 3-4 måneder, da vejret jo lige pludselig skifter, og der blæser lidt koldere vinde indover Danmark.

Når det så er sagt, så er sandaler jo et must til sommeren, også selvom nogle kvinder finder dem både grimme og klodset, men trenden for moden siger nu, at flade sandaler er lige så stort et hit denne sommer, som det var sidste sommer. Der findes mange slags sandaler, men du går aldrig helt galt i byen med et par Duffy, Dixie eller Jeffrey Campbell som alle tre er mærker af højeste mode.

En anden modetrend for denne sommer er slip ons som er blevet utroligt populært, og her er det faktisk alle slags varianter som kan gå an ifølge sommermoden.

Til de dage hvor vejret er knapt så solrigt, så skulle du overveje et par Vans sneakers, som både er dejlig varme men også dejlig moderigtige.

Shorts er in

Shorts er kommet helt ind på toplisten over årets sommermode, og det giver jo en dejlig mulighed for at få noget sol på benene. Så hvis du ikke har shorts i garderoben, så er det på tide at finde inspiration til modetøjet ved at læse en mode og skønhedsblog eller to, hvor du nok kan finde at mærker som Vila, Only, Nümph og andre lignede mærker alle er super lækre indenfor shorts.

Til det lidt finere brug kunne du vælge en lækker og sexet nederdel og en højtajlet nederdel vil klæde stort set alle kvinder, da det kan dække kroppen, hvis der er kommet et par kilo for meget på igennem vinteren.

Overtøjet

Hvis vejret mod forventning kræver en jakke, så husk at en jakke til sommeren ikke må være for varm men samtidig heller ikke for kold så sats på noget let vindtæt stof, der både kan lufte men samtidig også afvise en kold vind.

Skriv kommentar

*