Messing med kant af elegance – B&O udgiver ny Cool Modern Collection

Bang og Olufsen netop annonceret en ny designtema for hele sin high-end produktrække, hvor messing er i højsædet. Udtrykket er klart et af-spring der drager inspiration af Art Deco bevægelsen, der fandt sted i 20’erne. Produktserien er navngivet “Cool Modern Collection” og som en ivrig tilhænger af Bang & Olufsen, er jeg bestemt imponeret. Messing-elementet giver de individuelle produkter et helt anden udtryk, hvor denne garvede indkøber er faldet pladask for dette nye sexet farveskema.

Alle produkterne ligner egentlig sig selv i det overordnede udtryk – men er nu belagt med en messing finish, med kant af aluminium og i enkelte produkter kan man stadig finde komplimentære sorte elementer. Samt de sædvanlige produktspecifikke elementer, som flot og rustik eg.

Messing kollektionen indeholder på nuværende tidspunkt disse produkter:

  • Beovision 14
  • BeoSound 35
  • BeoLab 18
  • BeoSound 1/2 (Vil dog først være fuldt tilgængelig Marts 2017 – Så hvis det har vækket din interesse, så må du desværre vente lidt endnu)
  • BeoLab 5
  • BeoLab 17
  • BeoLab 19
  • BeoLab 90
  • BeoRemote One

Priserne kan variere fra forhandler til forhandler. Jeg er dog personligt blevet informeret, at de gerne skulle ende med at koste det samme som originalerne. Men da det er forhandlernes ret at sammensætte deres egen pris, så vil det ikke undre mig, hvis flere vælger at forsøge at sælge disse såkaldte kunstobjekter til en højere pris end tiltænkt – især her i starten af udgivelsen.  Det vil derfor være en klar  fordel at bruge lidt tid på at undersøge markedet grundigt. Du kunne eventuel tage en lille spasertur ned til din lokale B&O forhandler.

Jeg forventer bestemt ikke at alle hopper til fadet og køber disse opdaterede produkter, idet messing har en tendens til at skille vandene. Jeg nærer dog ingen tvivl om, at de vil blive utrolig populære, især her op imod en travl julesæson. Det er nok heller ikke helt tilfældigt at B&O valgte netop denne tid til at udsende deres nye kollektion. Messing og jul hører jo næsten sammen som ris og kanel.

Black Friday

Hvorvidt forhandlerne vil medtage dem i det kommende Black Friday event er dog uvis. Typisk ser man kun prisnedsættelser ved udgåaede og ældre produkter. Det vil dog ikke være utænkeligt, hvis vi ser originalerne tage del i Black Friday tilbudene. Så har du ingen interesse i Messing, men stadig gerne vil eje et af disse populære produkter, så er det måske din mulighed for at købe dig til ære og hæder.

Alle produkterne fra kollektionen er på salg nu, foruden Beosund 1 og 2 selvfølgelig – som vi desværre bliver nød til at vente tålmodigt på. Bang & Olufsen har offentliggjort at denne nye kollektion ikke blot et et mode fænomen, men vil forblive som en permanent del af deres produktserie.

 

Skriv kommentar

*