Samtykkeerklæring omkring billeder – hvad siger loven

Alle virksomheder eller organisationer der har en hjemmeside, en Facebookkonto, er på LinkedIn eller andre online platforme, benytter sig som regel af portrætfotos eller situationsbilleder. For at overholde persondatalovgivningen er det vigtigt, at sikre sig samtykkeerklæringer på de billeder, hvor det lovmæssigt kræves.

Det kan dog være svært at gennemskue, hvornår du skal have et samtykke og hvornår du kan undvære. Derfor har vi her samlet de væsentlige begreber og regler, så du kan komme tvivlen til livs – når du tænker på, om der kræves samtykkeerklæring omkring billeder og hvad siger loven.

Personoplysninger og portrætbilleder

Personoplysninger kan være mange ting, det er ikke kun et CPR nr., et fingeraftryk eller et navn. Det kan også være en stemme, religiøs overbevisning, antal sygedage, familieforhold og sidst men ikke mindst portrætbilleder.

Personoplysninger bliver delt op i to kategorier: almindelige personoplysninger samt følsomme personoplysninger. Vi har tidligere skrevet en artikel omhandlende dette emne, hvor du kan blive klogere på, hvad der betegnes som almindelige personoplysninger og hvad følsomme personoplysninger er.

Bliv klog på personoplysninger

”En personoplysning er enhver form for information, der kan henføres til en bestemt person, også selv om personen kun kan identificeres, hvis oplysningen kombineres med andre oplysninger”. Datatilsynet

Derfor er det vigtigt at se nærmere på, når du i din virksomhed eller organisation tager billeder der skal bruges til offentliggørelse. Hvad enten det drejer sig om billeder på tryk, på hjemmesiden, Facebook, LinkedIn eller til brug på Internettet, så er det et spørgsmål om, hvorvidt der er tale om ’personoplysninger’.

Er et portrætbillede en personoplysning?

Her kan vi svare ganske kort ”JA”, hvis du kan identificere en person ud fra billedet. Så er der tale om en personoplysning og det pågældende billede, er omfattet af databeskyttelsesforordningen. Det gælder, uanset om billedet står alene, eller om billedet er ledsaget af en tekst, der identificerer den pågældende person.

Billeder på internettet – hvad siger loven

Må jeg frit lægge de billeder op på nettet jeg vil, eller skal jeg altid have et samtykke, fra de personer der er på billedet?

Som udgangspunkt kræver det et samtykke fra personen (eller dennes forældre ved en person under 16 år) der er portrætteret på det billede, man ønsker at offentliggøre. Hvorimod et harmløst situationsbillede kan som udgangspunkt offentliggøres uden samtykke.

Persondataforordningen skelner mellem portrætbilleder og situationsbilleder, og der er stor forskel på disse betegnelser. Lovgivningsmæssigt er det yderst vigtigt at kunne skelne imellem dem, når man planlægger en fotosession til sociale medier eller hjemmesiden. Herunder kan du læse mere om, hvornår et billede betragtes som et situations- eller portrætbillede, og hvad du i øvrigt skal være opmærksom på, når du offentliggør billeder på internettet.

Hvad er et situationsbillede, i henhold til persondataforordningen?

Situationsbilleder, er billeder der må offentliggøres uden samtykke fra de personer, der er afbilledet. De defineres som billeder, hvor en given aktivitet eller situation er det egentlige hovedformål med billedet.

Det kunne for eksempel være deltagere på en konference eller et netværksarrangement, legende børn i en park, gæster til en koncert, folk der kommer gående på et strøg, eller besøgende i en dyrepark.

Et billede af personer i en undervisningssituation, hvor ikke den enkelte person men undervisningen er i fokus, kan konkret betegnes som et situationsbillede.

Det offentligtlige rum

Billeder der er taget i det offentlige rum, det kan være på gader, i parker og andre steder, hvor der ikke er nogen adgangsbegrænsning. De billeder må du offentliggøre, under hensyntagen til visse kriterier. (Der kan være opstillet betingelser for fotografering i offentlige områder, f.eks. retsbygninger, lufthavne, metro, storcentre, banegårde mv.) Man kan som udgangspunkt ikke altid være sikker på, at man må tage billeder på offentlig grund. Brug sund fornuft.

Det afgørende kriterium i forbindelse med vurdering af eventuel offentliggørelse er,
at den afbildede ikke med rimelighed må kunne føle sig udstillet, udnyttet eller krænket,
f.eks. i markedsførings eller andet kommercielt øjemed.
Billederne skal med andre ord være harmløse ud fra en normal betragtning.

Billeder kan dog være af en sådan beskaffenhed, at det må antages at virke krænkende for de afbildede. Dette kunne f.eks. være hvis to genkendelige personer bliver afbildet i intime situationer, folk der nøgenbader, folk der skændtes, eller genkendelige personer der har været udsat for en trafikulykke.

Følgende situationsbilleder vil normalt ikke kunne offentliggøres uden samtykke:

  • Personbilleder der er taget steder, hvor der ikke er offentlig adgang f.eks. være i et privat hjem eller inde i en bil. Her må du ikke tage billeder af personer, som befinder sig på dette område, uden deres samtykke
  • Personbilleder der er taget af ansatte på deres arbejde i en privat virksomhed eller hos en offentlig myndighed
  • Billeder taget til private arrangementer og sammenkomster, kræver at alle der kan identificeres på billedet, skal give samtykke.
  • Billeder af kunder i en forretning, i banken, på posthuse, gæster på et diskotek mm.

Du må gerne offentliggøre et krænkende billede, du må bare ikke kunne identificere personen eller personerne på billedet. Man ser det ofte med personbilleder, hvor der er indsat en sort bjælke over ansigtet, eller billedet er taget af personen bagfra, så man ikke kan identificere personen.

Hvad kendetegner et portrætbillede i henhold til persondataforordningen?

Som hovedregel kræver det samtykke at offentliggøre et portrætbillede, det vil sige du bruger billedet til udstilling som udprint eller til at lægge online på intranettet, internettet eller ved brug på SoMe.

Portrætbilleder har til formål at vise en eller flere personer, og hvor det er personerne, der er i fokus.
Det er ikke situationen eller aktiviteten, der er hovedformålet med billedet.

Eksempel på portrætbillede

Vi har listet et par eksempler, på hvad et portrætbillede ifølge Databeskyttelsesforordningen kan være, og hvor du skal have samtykke af afbildet for at gøre brug af billedet.

  • En oplægsholder ved et arrangement
  • Et klassebillede eller gruppebillede
  • Et kursus hold – hvor ansigter er genkendelige
  • Et billede på hjemmesiden, med alle firmaets ansatte evt. taget foran virksomhedens domicil, det er også et portræt billede
  • At tage billeder af de ansatte til brug på firmaets Facebook, LinkedIn, Intranet eller hjemmeside
  • Fødselsdag i frokoststuen – billeder af ansatte betragtes som værende oplysninger af privat karakter. Arbejdspladsen må derfor kun offentliggøre billeder af medarbejdere, hvis medarbejderen har givet udtrykkeligt samtykke
  • Printede billeder af virksomhedens ansatte til brug for eksempel i venteværelset i en tandlægeklinik
  • Billeder af referencer man har benyttet sig af på hjemmesiden
  • Portrætbilleder taget af medlemmer fra en fotoklub, der bliver brugt til udstilling

Bruger du en af dine medarbejder i reklameøjemed, skal du være opmærksom på, at her kommer du ind under markedsføringsloven.

Hvordan klager jeg over et online opslag?

Hvis du er utilfreds med offentliggørelsen af et billede, har du ret til at gøre indsigelse. Du skal i så fald oplyse, hvilket billede der ønskes slettet og hvorfor. Hvis du eller flere personer, der er på billedet, ikke ønsker at have billedet liggende på internettet, bør det umiddelbart fjernes af den dataansvarlige.

Hvis den dataansvarlige ikke vil imødekomme din anmodning om at slette billedet, kan du klage til Datatilsynet. Hvis du klager, skal du sende dem de argumenter, du har begrundet dit ønske med og det svar, du har fået fra den person, der har offentliggjort billedet.

Klage over socialt medie

Hvis du ønsker at klage over behandling af personoplysninger i forbindelse med et opslag på Facebook eller et andet socialt medie eller en debattråd på et debatforum, bør du kontakte den pågældende person, der står bag opslaget, (den dataansvarlige). Samt få deres syn på sagen og bede dem om at slette eller fjerne oplysningerne.

Efterfølgende kan du overveje, om du har brug for at få Datatilsynets vurdering af sagen.

Bliver dit billede misbrugt online?

Har du billeder på nettet og spekulerer på, om dine billeder muligvis bliver misbrugt et andet sted i verden, kan du anvende Google Image Search.

Hvis du går ind på Google-billeder, og vælger knappen med kameraet som findes i søgefeltet, kan du vælge, hvilket billede søgemaskinen skal lede efter.

Hvad er en samtykkeerklæring?

En samtykkeerklæring er en erklæring, hvor den portrætterede person giver billedetageren ret til at anvende billedet på forskellige medier. Et samtykke kan gives mundtligt eller skriftligt. Det er dog billedetageren, virksomheden eller organisationen, der skal bevise, at der i den konkrete situation er afgivet samtykke, og at det i øvrigt lever op til persondatalovens krav til et samtykke.

Billeder med børn

Når det skal vurderes, om offentliggørelsen af et billede med børn og unge er lovlig, skal man tænke på, at børn skal gives en særlig beskyttelse. Fordi de oftest er mindre bevidste om de risici og konsekvenser, som kan være forbundet med behandling af personoplysninger.

Hvis du har givet dit samtykke til en billedetager, virksomhed eller organisation, kan du til enhver tid trække den tilbage. Ved at kontakte den billedetager, virksomhed eller organisation, der har indhentet den, -også selvom der er tale om lovlige billeder. Husk på at et samtykke ikke er tidsbegrænset, det løber indtil det bliver trukket tilbage. Der kan ikke tilbagekaldes samtykke med tilbagevirkende kraft.

Gratis download af samtykkeerklæring

Vi har udarbejdet denne standardskabelon, som du kan benytte dig af, eller tage udgangspunkt i når du skal bruge en samtykkeerklæring.

Eksempelvis kan du benytte dig af vores skabelon hvis du er:

  • Frisør der tager billeder af kunder til brug på sociale medier
  • Kursusvirksomhed der tager billeder af identificerbare kursister til brug for brochuremateriale
  • Konferencested der tager billeder af deres foredragsholder til opslag på Facebook
  • Billeder af en flok identificerbare unge mennesker til brug på hjemmeside (HUSK Forældres eller værges underskrift hvis pågældende er under 16 år)
  • Under julefrokosten bliver der taget billeder, der bliver uploadet på virksomhedens intranet
  • Foto klub der tager bybilleder med portrætterede personer, og billederne bliver vist på Facebook eller den private fotografs hjemmeside
  • Du som privatperson, tager personbilleder får dem printet ud og udstiller dem på rådhuset

Selvom samtykkeerklæring er lovlig og udfyldt korrekt, skal du huske at det er den der lægger billedet op (den dataansvarlige), der skal overveje, om offentliggørelsen af billedet er lovlig.