Stokke er et praktisk hjælpemiddel til ældre

Selvom stokke er noget der har eksisteret gennem århundreder, er det stadig et af de bedste og mest anvendelige hjælpemidler til ældre.

I gamle dage bestod en vandrestok som oftest bare af en tyk kæp, som havde en passende længde og tykkelse. Efterhånden begyndte man dog i stigende grad at forarbejde træet, kom der dog langt flere typer af stokke til. I dag kan man få gå-stokke i alskens typer, og hvor der findes et næsten uendeligt antal kombinationer af materiale, grebstype, længde og mønstre.

På trods af den store udvikling indenfor mulighederne er den grundlæggende funktion dog stadig den samme – nemlig at fungere som et praktisk hjælpemiddel til ældre og personer, som har nedsatte gangevner.

Dog er stokke samtidigt noget, som der ikke findes ret mange forhandlere af, og mange er derfor i tvivl om hvor man køber en stok og hvad man skal være opmærksom på. I denne vejledning kaster vi lys over nogle af de ting som du skal tage i betragtning, før du køber en stok til ældre.

Sådan adskiller grebstyperne på stokke sig fra hinanden

For det første er der en væsentlig forskel på de forskellige typer greb, som du kan købe en stok med. Som udgangspunkt tænker mange på det traditionelle, halvcirkel-formede greb, når de tænker på en stok. Det er klart den mest udbredte grebstype.

Gennem de senere år er ”derby”-grebet dog også begyndt at vinde meget frem. Nogle føler, at det kræver lidt færre fingerkræfter at holde ved. En af fordelen ved derby-grebet er det galante og flotte udseende, men til gengæld kan sådanne stokke – i modsætning til dem med rundt greb – ikke hænge på armen. Derfor kan det være svært og upraktisk at skulle sætte stokken fra sig.

Vælger du en stok med derby-greb bør du derfor også købe en stokkeholder. En stokkeholder kan sættes fast på alle stokke og gør, at den kan hænges på en bordkant.

Den tredje mulighed indenfor valg af greb til stokke er et anatomisk greb. Det er et særligt greb, som er udviklet til personer med slidgigt i hænderne, eller ældre, som blot har lidt svage hænder. Det anatomiske greb til stokke udmærker sig ved, at det er væsentligt lettere at holde ved, og at det kræver færre fingerkræfter. Det skyldes blandt andet, at du i højere grad kan bruge hele håndfladens kræfter.

Vælger du en stok med ergonomisk greb skal du være opmærksom på, at de bliver fremstillet specifikt til enten højre eller venstre hånd. Ved de andre grebstyper kan stokken bruges i begge hænder, men da det anatomiske greb er udformet specielt, skal du altså vælge inden du køber, om stokken skal bruges i højre eller i venstre hånd.

Vælg en stok i den rigtige længde

Længde er et andet område, som du skal være særligt opmærksom på. Ved at bruge stokke i den forkerte længde kan du pådrage dig selv alvorlige smerter og skader i både skulder, nakke og ryggen. Bruger du for korte stokke kommer du nemt til at gå lidt foroverbøjet, hvilket er skidt for ryggen – og bruger du omvendt en lidt for lang stok, kommer du til at belaste skulderen mere end højest nødvendigt.

For at finde den rigtige længde, skal du stå med armene afslappet og ned langs siderne. Albuerne skal være let buede, men ikke mere end du normalt ville gøre. Afstanden fra gulvet og op til dit håndled er den længde, som din stok skal have.

Vælger du en træstok, kan den ikke reguleres i længden. Derfor bør du ved træstokke købe en stok, som er lidt for lang – og så afkorte den indtil, at den har den ønskede længde.

Ved stokke i aluminium er det imidlertid ofte muligt at tilpasse længden som et teleskop. Derfor har en aluminiums-stok ofte flere anvendelsesmuligheder, da du kan tilpasse længden fra gang til gang. Det betyder altså, at du f.eks. kan gøre den lidt længere, hvis du skal bruge den udendørs, og lidt kortere når du så igen kommer indendørs, hvor du ikke har sko på.

Spadserestokke gør gåturen nem og behagelig

For mange ældre er der ingen tvivl om, at en god stok kan gøre gåturen langt mere behagelig. Med en stok fjerner du alle bekymringer om balancen, ligesom du får aflastet benene. Spadserestokke er generelt en rigtigt god gaveidé til ældre.

Mange er imidlertid lidt tilbageholdende, når de første gang skal gå med stok. For nogle skyldes det den signalværdi, som en stok kan udstråle. Det er en stor skam, da stokke virkeligt kan give friheden tilbage.