De første radiatorer til centralvarmeanlæg blev fremstillet i begyndelsen af dette århundrede. Det var meget bastante produkter fremstillet af støbejern. Indtil midten af 50’erne blev der stadig installeret støbejernsradiatorer. I tiden efter er der overvejende blevet fremstillet radiatorer af stålplade. Støbejern er ganske vist langt mere modstandsdygtigt over for tæring, men støbejernsradiatorer er store og klodsede, og det er lettere at vride den sidste varmekalorie ud af en stålpladeradiator.
Centralvarmeanlæg
De forskellige vandfyldte radiatortyper er udviklede med det formål at skabe størst mulig overflade i forhold til vægt og vandmængde. Panelradiatorer er fremstillet af bølgede plader som er sammensvejset i enkelt- eller flerlags-radiatorer. De kan være forsynet med konvektorlameller på bagsiden, som giver større overflade og dermed en forøgelse af varmeydelsen. Planradiatorer har en plan forside. Bagsiden er som regel bølget, og disse bølger er vandfyldte, modsat en konvektorflade.
Rørradicitorer: Disse radiatorer er fremstillet af rør, som sammensvejses. Radiatorerne kan være med glat forside, eller de kan være opbygget som håndklædevarmere i badeværelser. Konvektorer: Her er der tale om en radiatortype udviklet specielt til anvendelse foran store vinduespartier eller montering under loft eller i gulvkanaler. Konvektorer har en meget stor varmeflade, idet alle sider er forsynet med påsvejsede finner, der forøger varmearealet meget.
El-radiatorer
El-radiatorer blev installeret dengang, energien ikke var en omkostning, man regnede med. De er billige at installere, da de ikke kræver hverken rør eller fyr. Radiatorerne skal blot sluttes til en almindelig 220 volt stikkontakt. De er termostatregulerede, så gratisvarmen fra solindfald og andre elektriske apparater udnyttes, og de har et neutralt design, der glider ind i ethvert miljø. El-varme er normalt dobbelt så dyr som opvarmning med olie, naturgas eller fjernvarme. El-varme giver også tre gange så høj en CO2-produktion og tre gange så megen syreregn som fyring med olie eller gas, fordi der er så store tab ved el-fremstilling. Med mellemrum tilbyder staten tilskud til husejere, der vil udskifte deres el-varme med centralvarme. Spørg på teknisk forvaltning i kommunen eller på Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk.
1- og 2-strengsanlæg
Der findes to forskellige typer centralvarmeanlæg : 1-strengede anlæg og 2-strengede anlæg. 1-strengsanlæg er centralvarmeanlæg , hvor vandet løber gennem alle radiatorerne, før det returnerer til kedlen. Dette medfører, at vandet bliver mere og mere afkølet, jo længere det kommer ud i systemet (jo længere væk fra kedlen). Derfor skal radiatorerne længst ude i anlægget være større for at kunne give tilstrækkelig varme fra sig. 2-strengsanlæg er – som betegnelsen angiver – centralvarmeanlæg opbygget med to rør (strenge). Gennem det ene strømmer fremløbsvandet ud til alle radiatorer på én gang og gennem de radiatorer, hvor ventilerne er åbne. I det andet rør transporteres det afkølede vand tilbage til kedlen.
Det er lidt en temperamentssag, hvilket installatøren vælger. Det ene er ikke bevisligt mere effektivt end det andet, og man kan næppe se forskel som lægmand. Ønsker man f.eks. i forbindelse med anskaffelse af termostatventiler at konstatere om systemet er 1-eller 2-strenget, kan man lukke alle radiatorer i huset og føle efter på returledningen ved fyret. l et 1-strenget system bliver returledningen varm, fordi noget af vandet løber uden om radiatorerne. l et 2-strenget anlæg sker der ingen temperaturforandring, fordi vandet ikke kan løbe gennem de lukkede radiatorer.
I huse med kælder er rørene monteret under kælderloftet, og radiatorerne tilsluttet med direkte forbindelse op gennem etageadskillelsen. Hvis der også er 1.sal i huset, føres rørene typisk op i et beboelsesrum, hvorfra fordelingsledningerne så kan monteres f.eks. i fodlistepaneler, specielt udformet til dette formål. Rørene kan også føres op i skunkrum, hvori fordelingsledningerne føres rundt og tilsluttes radiatorerne. l sidstnævnte tilfælde skal rørene i skunkrum isoleres omhyggeligt for at undgå varmetab og – endnu værre – frostsprængning, da skunkrum jo er uden for husets normale isolering.
I etplanshuse er rørene typisk lagt skjult under gulvene i 1- eller 2-strengssystemer. I nyere anlæg med skjulte rørinstallationer er rørene mellem kedel og radiatorer ofte ført frem i såkaldte tomrør, så de er udskiftelige, hvis der f.eks. opstår en utæthed.