Hvis du skulle begå et indbrud, ville du højest sandsynligt vælge det letteste mål med lavest mulig risiko. Præcist sådan er forholdende også for en indbrudstyv, og det er en vigtig dejtalje som mange desværre ikke opdager, før hjemmet er gennemrodet, og du har mistet dine mest værdifulde genstande.
Start ude fra vejen og spørg dig selv, hvad dit hjem signalerer overfor folk med onde intentioner. Er hjemmet omkrandset af hegn eller hæk, der gør det let for en tyv at gemme sig over for nysgerrige naboer? Bruger du sensor i haven til at tænde for lyset ved bevægelse, og har du en tyverialarm installeret? Husk at sætte mærkater og skilte op, hvis du har en alarm i hjemmet. Spørg også dig selv, om det er nemt at komme væk fra din bolig igen, når indbruddet er sket.
Gør dit bedste for ikke at signalere udadtil, at du har dyre designermøbler eller elektronik der er let at sælge for tyven. En tommelfingerregel er, at jo højere værdi tyven ved, at du har i huset, jo større risiko er tyven villig til at løbe for at bryde ind i dit hjem. Selvom du måske ikke føler, at du har de største værdier til at ligge, så er dit hjem et let offer, hvis tyven hurtigt kan komme ind og væk igen, og du risikerer at miste værdier med stor affektionsværdi.
Det kan også være en god idé at snakke med naboen og finde interne løsninger, eksempelvis når I tager på ferie. Få naboen til at tømme postkassen eller parkér en bil i indkørslen, hvis det er muligt.
Vær samtidig opmærksom på, at du vælger en tyverialarm, der opfylder netop dine behov. Flere selskaber der sender konsulenter ud, har selvfølgelig en interesse i at sælge så meget som muligt, så du skal betale et højere månedligt abonnement, end du i realiteten har brug for. Ønsker du eksempelvis kontrolcentral og vagt tilkoblet, så vælg en tyverialarm med vagt, hvor det månedlige abonnement ikke ændres i forhold til antallet af enheder tilkoblet.
Lav også en oversigt over alle samlede udgifter, du har ved oprettelsen af tyverialarmen. Tænk ikke kun på de omkostninger, du har nu og her, men tænk også på nedmonteringsomkostninger. Flere selskaber tilbyder nemlig oprettelse til 0 kr. men har til gengæld en høj opsigelsespris ved nedmontering af alarmudstyret.
En effektiv tyverisikring kan gøres simpel, men kan samtidig spare dig for mange penge og tårer.