I 1846 ophævede England deres indførselstold på korn, da der var et stigende behov for netop dette. Dette førte til et kæmpe opsving for dansk korneksport, og dermed for landbruget, og bøndernes velstand. I 1870’erne kom danskernes korneksport dog lidt i vanskeligheder, da det stigende antal dampskibe, kunne fragte billigt amerikansk korn til England. De 20 år med salg af korn til England, havde gjort det danske landbrug rigtig kapital stærkt, og dette gjorde at vanskelighederne kunne klares. Da danskerne ikke i ligeså høj grad kunne konkurrere på korn længere, skete der en omlægning til animalsk produktion, altså flæsk, smør og kød. Agerdyrkningen fandt stadig sted, og man fortsatte med kornproduktion, og udvidede roe- og kartoffelarealerne. (Se her bilag 2)
[1]Denne omlægning betød en stor økonomisk gevinst, da de animalske produkter stiger i pris i perioder med økonomisk vækst. Har folk flere penge mellem hænderne er de også tilbøjelige til at købe mere kød og flæsk, mens de ikke spiser mere brød. Disse nye varer blev oftest organiseret i andelsform. Hver enkelt bondegård havde ikke mælk nok til at kærne smør, mens mælken var frisk og en mejeri maskinen var alt for dyr for en enkelt gård. I 1882 blev der så oprettet andelsmejere, som var ejet i fællesskab af de bønder som leverede råvarerne. Overskuddet blev så fordelt mellem landmændene, ud fra mængden af mælk der var blevet leveret. Dette smarte system blev overført til andre områder inden for landbruget, såsom andelssvineslagterier og andelsforeninger. Det danske landbrug var i høj grad et eksporterhverv og dette sås tydeligt igennem at danske bønder spiste margarine produceret af udenlandske råstoffer, imens de solgte det producerede smør, til England. 60 % af Danmarks eksport i tiden op til 1914, gik til englænderne og 30 % gik til Tyskland. 90 % af de danske eksportvarer var varer fra landbruget. I midten af det 19. århundrede fandtes der en del industri i Danmark. Dette var tekstil, tobak, sukker, papir og jernstøberi. [2] [3]
Industrien i Danmark fik store konsekvenser for de gamle håndværk. Nogle håndværkere forsvandt helt, eller blev i stedet handlende, og solgte i stedet for at fremstille. En urmager lavede ikke selv urer, men solgte fabriksfremstillede ure. En hattemager gik fra at fremstille hatte selv og sælge dem, til at sælge manifakturerede hatte. Dette er kun få eksempler. Dog var byggefagene i fremgang, da de skulle dække behovet hos den voksende bybefolkning og fabrikker.
Den nyere tid
Som årene gik blev Danmark naturligvis mere og mere teknologi præget, og landet i dag ser helt anderledes ud, end det netop gjorde for 100 år siden. I dag har man internettet og enheder som eksempelvis computere og mobiltelefoner, og mange mennesker er begyndt at have en levevej over internettet. hele 5% af den danske befolkning er “brødfødt” ved at tjene penge på nettet, og 2% af disse tjener penge ved at handle på optioner og aktier. Danmark som vi kender det i dag er altså ekstremt anderledes, og hvem ved, om 100 år kalder vores børn og børnebørn måske denne generation for internetialiseringen?