Man opdeler ofte filosofien i to helt store skoler. Den ene kaldes for kontinentalfilosofi. Den dækker filosofiske strømninger primært i Europa bortset fra England i begyndelsen af 1900-tallet (nogle vil nok mene, at opdelingen og dermed kontinentalfilosofien går længere tilbage til Rationalismens opståen). Den anden kaldes angelsaksisk (analytisk) filosofi. Den indebærer filosofiske strømninger primært i England og Nordamerika fra begyndelsen af 1900-tallet (nogle vil nok mene, at opdelingen og dermed den angelsaksiske filosofi går længere tilbage til Empirismens opståen). De to filosoffer eller politiske tænkere, som vi skal beskæftige os med i denne artikel, tilhører den angelsaksiske retning.
John Rawls (1921-2003) er den ene, hvis hovedværk hedder “A Theory of Justice” fra 1971 og Robert Nozick (1938-2001) er den anden, hvis hovedværk hedder “Anarchy State Utopia” fra 1974. Rawls teori bygger på en grundlæggende kapitalisme, men hvor det er legitimt at gribe ind imod ulighed. Han er derfor en social liberal tænker. I en amerikansk sammenhæng vil tilhængerne af Rawls typisk tilhøre Det demokratiske parti. Nozicks teori er en minimalstats liberalisme, der er en meget mere ren form for liberalisme. Politikere som den tidligere amerikanske republikanske præsident Ronald Reagan (1911-2004) og den tidligere engelske konservative premierminister Margaret Thatcher (1925-2013) står for en minimalstats liberalisme som Nozicks. Også den tidligere danske statsminister og generalsekretær for NATO Anders Fogh Rasmussens bog “Fra socialstat til minimalstat” er stærkt påvirket af Nozick. I en amerikansk sammenhæng vil tilhængerne af Nozick typisk tilhøre Det republikanske parti.
Noget grundlæggende ved begge
Et grundlæggende spørgsmål hos begge tænkere lyder: Hvordan forener man frihed og retfærdighed? Deres frihedsbegreb er i høj grad inspireret af John Stuart Mills (1806-1873) skadesprincip: Du har friheden til at gøre, hvad du vil, så længe du ikke skader/krænker andre. Begge tænkere er politiske liberalister. Liberal betyder i denne sammenhæng bl.a. storsindet og tolerant. Skal man placere liberalisme i det store politiske landskab, kan man placere ideologien i midten imellem konservatisme og socialisme. Liberalismen har fokus på individet! Imens både konservatisme og socialisme fokuserer primært på kollektivet. Nozick er libertarianer, hvilket betyder, at han sætter friheden for individet endnu højere. For libertarianere og Nozick er indgreb i friheden for individet illegitim!
Idehistorien der leder op til Rawls og Nozicks udgangspunkt
For at forstå de to tænkeres udgangspunkt kan det være en hjælp at gå tilbage i idehistorien. Nutidens katolske kirke (og måske dele af den arabiske verden) repræsenterer på en måde det gamle aristoteliske verdenssyn. Ifølge dette verdenssyn er vi ikke bare frie. I stedet for er der en hierarkisk orden i alt f.eks. med Gud i toppen, engle efterfølgende m.v:
- 1: Gud (ren fornuft)
- 2: Engle (ren åndelighed)
- 3: Mennesker
- 4: Dyr
- 5: Planter
- 6: Jord
Dette hierarkiske verdenssyn herskede på alle områder af verden. Dette gjaldt indenfor familien, hvor faderen (ikke forstået som tyran) er øverst og så fremdeles. I vores indre var det jeg’et, der var i toppen (ikke som diktator. Der skal være plads til behov og drifter m.v.), da det har mest fornuft. På godset var Herremanden øverst, længere nede bønderkarle og daglejere. I kirken var paven øverst. I staten var kejseren/kongen øverst (Dette kunne medføre strid mellem kirke og stat).
Dette verdenssyn bryder op af flere grunde. Bl.a. af teologiske grunde, der fører til nogle revolutioner som protestantismen. I protestantismen er den opadstræbende hierarkiske orden faldet, og mennesket står nu alene overfor Gud. En anden grund er Christopher Columbus’ opdagelse af Amerika. Med denne opdagelse som udgangspunkt opstår der en handelskapitalisme (begyndelsen på kapitalisme). Og nogle bliver rige og får magt, som ikke passer ind i den gamle aristoteliske orden.
Den politiske tænker Thomas Hobbes (1588-1679) med hovedværket “Leviathan” fra 1651 beskriver uenigheden imellem protestanter og katolikker. Hobbes beskriver desuden et politisk system, der ikke baserer sig på andet end naturlovene. Han overfører de nye teorier fra fysikken til en generalisering af planter, dyr og mennesker. Han taler om livets princip, som at blive ved med at leve og holde det, der bremser denne “bevægelse” væk. Hobbes stiller spørgsmålet: Hvad er der før det politiske? Han svarer med en beskrivelse af en såkaldt naturtilstand (ikke social), der er et fællesskab mellem mennesker, hvor alle er frie til at fortsætte deres “bevægelse”. Han beskriver mennesket som født egoistisk og som fuldstændig frit. Hobbes skriver, at i naturtilstanden hersker en naturret, hvor andre hele tiden har ret til at slå mig ihjel, hvilket er en usikker og ubehagelig tilstand. Han siger derfor, at det er en naturlov for mennesket at søge ud af naturtilstanden mod fred. Han skriver, at alle har fornuft, og at ingen er dumme i naturtilstanden! Af disse grunde bliver mennesker enige om, at vi alle overfører vores magt til staten i form af en absolut suveræn, der giver beskyttelse i bytte for lydighed. Suverænen eller magthaveren er den eneste, der har ret til at skade andre/gribe ind i ejendom. Menneskene under suverænen/magthaveren er lige i underkastelse. Alle accepterer indgreb i frihed. Man kan derfor tale om en samfundskontrakt, hvor man i Hobbes version overgiver vores magt til én bestemt person.
En anden politisk tænker er John Locke (1632-1704), som også går ud fra en naturtilstand. Man kan tale om en naturret, der hos Hobbes bestod i frihed (altid), som hos Locke gælder retten til ens eget legeme og egen psyke. Til forskel fra Hobbes naturtilstand har man hos Lockes naturtilstand ikke ret til at tage andres liv/sjæl/ejendom. Locke taler om et naturligt samfund og en naturlig samfundstilstand. Problemet for Locke er, at hvis vi bare finder ind i et fællesskab, vil der altid være nogle, der misbruger det (tyveri, mord, overgreb). Derfor skal der oprettes en stat, der har eneret til at straffe. Samfundskontrakten/samfundspagten er hos Locke derfor noget, som ligger oven på noget, der på en måde var der i forvejen. Locke taler desuden om, at flertallet i samfundet skal bestemme. Vil man ikke finde sig i det, kan man bare rejse væk, siger han. Han beskriver et princip, hvor man har ret til at tage, det man skyder, og den jord man graver i. Man må dog ikke tage mere, end man har brug for. Intet må gå til spilde. Det kan her nævnes, at Nozick mener, at der allerede i naturtilstanden findes penge. Da penge ikke rådner, er det i orden at ophobe dem. Nozick mener desuden, at man må have masser af jord, så længe det ikke går til spilde (man kan f.eks. udleje det). For Locke skal jeg i naturtilstanden acceptere egen/andres krop, eget/andres jeg m.v. Ifølge Locke har jeg i naturtilstanden ret til at straffe de personer, der griber ind i min ejendom. Vi har ret til at forsvare os med alle de midler, vi har.
Andet som har påvirket Rawls og Nozick, er “The Founding Fathers” (folkene bagved Den amerikanske uafhængighedserklæring) og Den franske revolutions bagmænd, hos hvem Locke og Isaac Newton (1643-1727) blev betragtet som halvguder. Og den dominerende tænkemåde i England og USA hen over 1. og 2. verdenskrig: Logisk positivisme (filosofien skal stræbe efter samme stringens som videnskab. Hermed udelukkes bl.a. teologi og metafysik fra logiske ræsonnementer). Udover disse har også utilitarismen påvirket Rawls og Nozick. Utilitarismen siger, at vi stræber efter lykke, og at det er legitimt at ofre et andet menneske til nyttens gavn. Utilitarismen opstiller et regnestykke, der giver nogles lykke til fordel for andres. Dette regnestykke gør Rawls og Nozick op med! Desuden gør de op med, at moral og politik bare skulle være et følelsesmæssigt anliggende. Endvidere gør de op med logisk positivisme. Fra Locke og Immanuel Kant (1724-1804) (Kant: Ethvert mennesker er mål i sig selv) starter Rawls og Nozick begge med noget naturtilstand og naturret.
Rawls ideer og Nozicks kritik af samme
For begge tænkere er friheden vigtigst i naturtilstanden. Nozick tillader kun et meget lille indgreb i friheden, imens Rawls mener, at fornuften skal bruges i stedet for. De er begge to klar over, at de lever deres liv indenfor et samfund, og derfor også tænker deres filosofi indenfor et samfund. For ligesom at gøre sig fri af dette tænker de alle politiske institutioner væk. Hvordan kan vi begynde igen, spørger de? Hvordan kan vi sikre retfærdighed imellem frie, lige og fornuftige mennesker? Rawls forestiller sig, at alle mennesker mødes til en form for kongres. Til kongressen diskuteres hvilke retsprincipper, der skal gælde, hvor vi alle er vidende, MEN vi ved ikke hvad for en plads i det nye samfund, som vi selv får. Rawls forestiller sig, at menneskene på det vilkår kan blive enige om et princip: Den der skærer “kagen” for det kommende samfund vælger sidst. Når mennesker står bag ved et sådant “uvidenhedens slør”, som Rawls kalder det, vil der dog være den viden, at der i det kommende samfund vil være forskellige religioner og verdensopfattelser. Desuden vil der være mange forskellige forestillinger om, hvad det gode liv er. Her er det vigtigt for Rawls, at vores fælles lovgivning har et andet fundament end religion. Den fælles lovgivning skal være sekulariseret. Dette er vigtigt for, at vi kan leve sammen uden at påtvinge hinanden. Rawls forestiller sig, at der i alle religioner/verdensanskuelser findes noget, som den enkelte religion/verdensanskuelse har til fælles med andre religioner/verdensanskuelser. Ud fra denne såkaldte overlappende konsensus kan vi lave et minimum af fælles lovgivning, således at vi har en “common ground”.1 Når vi står bag ved “uvidenhedens slør”, er det klart for Rawls, at alle skal have den størst mulige frihed. Friheden skal kun begrænses af andres frihed. I denne sammenhæng er Rawls inspireret af Kant. Kant taler om “formålenes rige”, hvor vi er rene fornuftsvæsener. Ethvert menneske er formål i sig selv og kun begrænset af andre mennesker som formål i sig selv. Rawls tænker videre bagved “uvidenhedens slør”, og ser et underliggende princip, NEMLIG at sociale uligheder skal være til gavn for de svage. Alle skal have ret til at konkurrere frit om at stige i magt, da denne ulighed er til gavn for de svage, når fornuften bruges, og der bliver omfordelt. Rawls laver et nyt begreb, der er en sammentrækning af maximum og minimum: “Maximin” = dem der har mindst, skal have mest muligt. Denne tænkning, hvor der ikke er givet en orden i forvejen er liberalisme. At Rawls også er en økonomisk social liberal, kommer til udtryk ved det økonomiske princip, tænkt bagved “uvidenhedens slør”: Det er kun i orden, at nogle bliver rigere end andre, hvis det kommer de svageste til gode. Opgøret med utilitarismen hos Rawls bliver klar med princippet, at ingen bliver ofret til det fælles gode. Alt dette kan kaldes en menneskelig kapitalisme.
Nozick kritiserer nu Rawls. Nozick ser naturtilstanden næsten som Locke. Hos Rawls bliver vi enige om principperne for retfærdighed. Men Nozick svarer nej, vi har retfærdighed med Lockes naturtilstand indeholdende ejendomsret. Nozick sympatiserer med anarkister. Anarkisterne siger nemlig, at der ingen stat skal være. Staten gør alt muligt imod os. Naturen er vores mor og far, som giver os alt. Staten er vores storebror, der tager alt fra os. Det eneste hensyn, der er relevant, er hensynet til min frihed. Nozick er dog ikke helt enig med anarkister. Der er nødt til at være en minimalstat med Adam Smiths “usynlige hånd”. Altså teorien om, at individets frihed til at forfølge egne økonomiske interesser og den medfølgende konkurrence på markederne vil skabe en orden i økonomien, der et til fordel for alle, som om det hele styredes af en usynlig hånd.2 En anden årsag til nødvendigheden af en minimalstat for Nozick er, at den skal tage sig af tyve og mordere. Nozick tænker, inspireret af Rawls, alle politiske institutioner væk. Han forestiller sig, at der til at starte med er opstået såkaldte “protection agencys”, der er en slags klubber til beskyttelse. Dem, der i klubben laver mere end andre, vil andre også give mere. Efter længere tid vil et “protection agency” blive det dominerende i et område. Det vil så have ansvaret over for alle borgere i området. Til gengæld vil alle borgere være forpligtet til at betale skat til det dominerende “protection agency”. Dette er en form for minimal-/natvægterstat til beskyttelse af liv og ejendom. Ifølge Nozick er mere magt til staten end det illegitimt. Nozicks utopi om et fremtidigt samfund: En deregulering og en afbureaukratisering af staten. Nozick mener ikke, at man kan beskrive alle mennesker som egoister. Mennesker er meget forskellige, siger han. Nozick slår fast, at der ingen ret er til at tage bare 5 kr. til andet end minimalstaten.
Lidt afsluttende kritik
Den skotske filosof Alasdair MacIntyre (f. 1929) kritiserer Rawls og Nozick for at tænke som skibbrudne borgere. Som var det en øde ø, vi står på. Og på den baggrund spørger: Hvordan skal vi leve? Den indiske økonom og filosof Amartya Sen (f. 1933) kritiserer deres retfærdighedsbegreb. Han siger, at der måske findes flere forskellige typer retfærdighed. 3 Sen kritiserer Rawls og Nozicks retfærdighedsbegreb for at være transcendentalt (før erfaringen). Sen foreslår i stedet for et komparativt (sammenlignende) retfærdighedsbegreb. I stedet for Rawls’ og Nozicks spørgsmål “hvad er retfærdighed?” og “hvordan bygger vi et retfærdigt samfund?”, spørger Sen: Hvordan mindsker vi uretfærdighed? Hvordan kan vi gennem sociale valg bevæge os mod mindre uretfærdighed/mere retfærdighed? For Sen handler den sociale kamp ikke om at realisere et utopisk program. Den sociale kamp er langt mere konkret for ham. F.eks. blev slaveriet ikke afskaffet pga. et behov for et overordnet ideal. Sen mener, at der altid vil være flere konfliktende positioner. Det må vi leve med. I de enkelte konkrete situationer kan vi mindske uretfærdighed ved samtale/ræsonnement. Sen bruger Adam Smiths moralske hovedværk indeholdende “den upartiske iagttager”. “Den upartiske iagttager” befinder sig på et neutralt sted. Ud fra dettes sted: Hvad ville det rigtige være? 4
1Artiklen er skrevet ud fra noter taget til en forelæsning på Aarhus folkeuniversitet ved Flemming Houe
2http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/%C3%98konomisk_teori/den_usynlige_h%C3%A5nd
3Det meste af artiklen er skrevet ud fra noter taget til en forelæsning på Aarhus folkeuniversitet ved Docent emeritus Hans Fink
4Artiklen er skrevet ud fra noter taget til en forelæsning på Aarhus folkeuniversitet ved Flemming Houe