Dit fejlkøb kan blive en andens fund!
Designertøj i kommission er blevet et hit. Det sparer penge, gavner miljøet og giver mulighed for en mere original garderobe. Så trim dit klædeskab. Dit fejlkøb kan blive en andens fund.
Hvis du har skabet fuld af designertøj, som du aldrig får brugt og ikke har tid til at sælge på loppemarked eller nettet er der hjælp at hente. Hvorfor have en masse tøj, tasker, sko og andre accessories i skabet, hvis du i stedet kunne sælge det. I københavn har hver bydel efterhånden sin egen butik, som lever af at tage tøj og accessories i kommission for at sælge det videre.
De fleste luksusgenbrugsbutikker har det princip at tøjet hænger i nogle måneder, og hvis det bliver solgt deles pengene almindeligvis 50/50 mellem butikken og den sælgende kunde. Et andet princip er at tøjet er at en bedre kvalitet end det man ser i de tradionelle velgørenhedsbutikker, og det er ofte også mere eksklusive mærker, der hænger på bøjlerne.
En af disse luksusgenbrugsbutikker er Klædeskabet.nu, som ligger i Brønshøj. Udover den fysiske butik er det også muligt at købe varerne i deres webshop – en luksusgenbrugsbutik, hvor det er muligt at forkæle sig selv for billige penge.
Der har siden 1990erne været en generel tendens til at genbrug er blevet mere populært – og nu er den mere eksklusive side af genbrugsbølgen også dukket op. Man vil gerne forkæle sig selv, men det skal helst ikke være for dyrt, og så er køb af brugte mærkevarer en god mellemvej.