Om vinteren, hvor kontrasten mellem kulde og varme er stor, dannes der mere kondens og dermed er der højere risiko for skimmelsvamp og fugtskader i det hele taget. Derfor er det vigtigt at få luftet godt ud. Har du mistanke om skimmelsvamp, kan du få foretaget en skimmelsvamp test.
Men følger du disse 8 gode råd til udluftning i vintermånederne, mindsker du risikoen for skimmelsvamp og får et meget bedre indeklima.
1. Luft ud flere gange om dagen
Kulden udenfor påvirker husets indvendige overfalder, hvilket øger risikoen for fugtskader i dit hjem.
2. Luft ud i få minutter ad gangen
Den kolde luft om vinteren er tørrere end om sommeren, hvilket hurtigt skaber balance i husets indeklima. Så 5-10 minutter ad gangen er nok.
3. Skab gennemtræk
Få den kolde udluftning overstået hurtigt ved at skabe gennemtræk. Ved gennemtræk cirkulerer den friske luft nemmere den fugtige luft ud af huset.
4. Åbn vinduet i køkkenet
Dit køkken bliver varmere og fugtigere, når du laver mad, hvilket øger risikoen for fugtskader. Så lad eventuelt et vindue stå på klem, når du laver mad.
5. Luft ud på badeværelset
Det siger sig selv, at badeværelset er det mest fugtige sted i hjemmet. Derfor skal du sørge for at åbne vinduet, så snart du har været i bad.
6. Sluk for varmen når du lufter ud
Ved at slukke for varmen sparer du på energien, også selvom det er kort tid, du lufter ud.
7. Lad ikke vinduet slå på klem
Lad ikke vinduer stå på klem i flere timer. Det vil afkøle vægge og andre overflader. Kolde vægge kan give kondens og føre til skimmelsvamp.
8. Læg mærke til, om ruderne dugger
Hvis kanten af dug på indersiden af ruden bliver over 2 cm bred, er det tegn på, at du skal lufte mere ud.
Følger du disse råd, så er du godt på vej til at få et godt indeklima, også om vinteren.