Sund arbejdsplads: 3 tips til at holde i mange år!

Der er ingen vej udenom: Vores arbejde fylder enormt meget i vores liv. Til trods for børn, familie og andre livsmål, så kommer man ikke ud over, at pengene til sjov og spas skal findes et sted fra. For mange kan selve arbejdsmængden ende med at fylde for meget (ansatte der klager over, at de ikke har tid til så mange andre ting i hverdagen). Det kan betyde, at ens ansatte bliver nedlagt med stress og langtidssygemeldinger.

Men kan man stoppe det, inden det kommer så langt ud? I denne artikel får du 3 tips, så du kan holde mange år endnu på arbejdspladsen!

Tip 1: Hold dig i bevægelse

Selvom de fleste af os nok godt ved, at vi burde dyrke mere motion og bevæge os mere, end vi gør til dagligt, så kan det være svært at få til at hænge sammen med tiden. Meget tyder dog på, at vi alle ville være rigtig godt tjent med, at få det prioriteret én gang for alle. Forskning viser nemlig, at så lidt som 30 minutters bevægelse hver dag kan modvirke forskellige sygdomme og smertetilstande i kroppen!

Det kan altså sagtens betale sig, at holde sig i gang på arbejdspladsen. I sagens natur kan bevægelse være alt fra fitness til at bruge træningselastikker til at gå ture rundt i afdelingen mellem hvert møde. Så længe du får brugt dine muskler og måske endda får pulsen lidt op, så er du home safe.

Tip 2: Bliv god til at spænde af

Heldigvis synes de fleste af os, at vores arbejde er spændende (det meste af tiden hvert fald). Når vi som mennesker bliver engagerede i noget, kan man ofte mærke det i hele kroppen; pulsen stiger, adrenalinen pumper rundt i blodet og musklerne er spændte.

Det er dog ikke altid, at disse spændinger er lige hensigtsmæssige. På længere sigt kan de gøre, at du kan få ondt i musklerne i området (ofte nakke og ryg for kontorarbejdere). Et godt tip er derfor at spænde af selv eller ved hjælp af fx. en massageordning på arbejdet. De fleste både mellemstore og store virksomheder er bekendte med problemet i forvejen, og de tilbyder derfor deres egne ansatte firmamassage.

Uanset hvad kræver det træning at blive god til at spænde af – især når kroppen er vant til at være i højt gear. Det er dog tid rigtig godt givet ud, hvis du husker at gøre dig selv opmærksom på det.

Tip 3: Del dine bekymringer med din chef

På trods af at din arbejdsplads kan være den bedste i verden på mange områder, så vil der næsten altid være nogle tidspunkter, hvor man er uenig eller ligefrem utilfreds med noget. Selvom det er helt naturligt, så er det vigtigt, at du gør din chef opmærksom på ting der bekymrer dig i din hverdag. Forskning viser nemlig, at en af de største stress-faktorer når det gælder sit arbejde er, at man ikke har tillid til sin chef.

Det er naturligvis ikke ALLE bekymringer, man bør dele (farven på kaffe-automaten er måske en “ligegyldig” kamp), men ting der vedrører din arbejdsglæde, bør du helt sikkert vende med din leder. Langt oftest vil en god chef også blive glad for, at man deler sine bekymringer, da det udviser et engagement i forretningen.