Hvis du vil sikre dig, at der ikke er nogen som kan overvåge dit internetforbrug og følge dig rundt imens du surfer rundt på nettet, kan det være en meget god ide at investere i en VPN-service. VPN står for Virtual Private Network, og er en service som hjælper dig med at have privatliv når du bruger internettet. Når du bruger en VPN-forbindelse, får din enhed forbindelse gennem en bestemt server, som både kan stå i udlandet eller i Danmark. Gennem oprettelsen af forbindelse til denne server skjules din IP-adresse, og derfor også din identitet. Hvis serveren står i et andet land end Danmark, vil det også se ud som at du befinder dig i det lang. Denne forbindelse mellem serveren og din computer krypterer alt din trafik, hvilket gør det umuligt at overvåge hvad du bruger internettet til.
Fordele ved VPN
- En VPN skaber en tunnel mellem en VPN-server i et valgt land og din computer. Dette gør at alt den information som kommunikeres mellem server og computer bliver krypteret. Dette beskytter din data i langt højere grad end normalt, og vil gøre det sværere for f.eks. hackere at finde frem til dine kreditkortinformationer.
- Offentlige og gratis Wi-Fi-netværk er ofte meget usikre, og de krypterer næsten aldrig dine data. Hvis du dog har VPN på din computer, som du forbinder efter du er logget på det offentlige Wi-Fi, vil alt din trafik blive krypteret gennem dette VPN. Du kan dermed gøre det ellers meget usikre offentlige Wi-Fi sikkert.
- Få adgang til onlinetjenester som ellers kun er tilgængelige for personer i bestemte geografiske områder. Streamingtjenester f.eks. er meget ofte kun tilgængelige i bestemte lande, men med en VPN-service kan du blot ændre hvilket lander det ligner du befinder dig i, og dermed få adgang til alle tjenester uanset hvilket land de er begrænset til.
Ulemper ved VPN
- Det koster penge. En ulempe ved en sikker VPN-tjeneste er dog, at det ikke er gratis. Der findes enormt mange forskellige VPN-tjeneste at vælge imellem som alle varierer i pris. Gennemsnitligt kan du finde en god og sikker VPN-tjeneste som giver troværdig kryptering og beskyttelse for en månedlig pris på mellem 20-60 kroner. Der findes også gratis versioner, men de er typisk ikke specielt effektive.
- Du kan ikke bruge lokalitetsafhængige services som f.eks. Google Maps. Når du aktiverer en VPN-service, ændrer du jo din geografiske placering, og du kan dermed ikke bruge services som er afhængige af at vide hvad din rigtige placering er. Hvis f.eks. du skal benytte dig af en service som anbefaler gode restauranter i nærheden, hjælper det jo ikke, hvis denne service tror at du befinder dig i USA eller Italien.
Her var altså en række fordele og ulemper ved aktivering af VPN-services. Vi håber, at du fik et lidt bedte overblik over om du bør installere en VPN-service på din computer.
http://ip-nu.dk/