Ingen af os er herre over, hvornår vi skal herfra. Alligevel glemmer mange tilsyneladende at sikre sig med et testamente. Mange af os tænker først, at det er noget, vi skal have styr på, når vi bliver gamle – men det kan være farligt at have denne tankegang i hovedet.
Ægtefæller arver nemlig kun 50% efter hinanden og ugifte samlevende arver slet intet, og det er uanset, om man har hus og børn sammen. Både ægtefæller og ugifte samlevende kan i de fleste tilfælde sikre op til 87,5% til hinanden – og det er ofte mere end rigeligt til, at man kan blive boende i det fælles hjem mv.
Hvorfor glemmer så mange testamentet?
Årsagen til, at så mange glemmer testamentet, er formentligt, at de fleste tror, at det er dyrt og besværligt. Det behøver dog ikke være svært at sikre hinanden med et testamente. I de senere år er en række testamente-firmaer dukket op, hvorefter man nemt og billigt kan sikre sig selv og familien. Der er altså ikke længere nogen undskyldning for at udsætte noget så vigtigt!