Danmark har i forhold til mange andre lande en lang og stolt tradition når det kommer til fagforeninger. Danskerne var nogle af de første i verden til at finde sammen i forskellige foreninger, der skulle styrke der position over for arbejdsgiverne. Tidligere havde det nærmest været umuligt at strejke eller protestere, for det medførte bare en fyreseddel. Men når alle arbejderne stod sammen havde arbejdsgiveren oftest intet andet valg end at forhandle med arbejderne, hvilket specielt i starten medførte højere lønninger og bedre arbejdsforhold.
Senere kom der også a-kasser til, hvis funktion var at sørge for, at folk der mistede deres job ikke ville stå helt uden indkomst. Specielt inden kontanthjælpen kom til, kunne a-kasser være altafgørende for folks skæbner. I starten kunne det dog være svært for de ufaglærte der i forvejen ikke tjente så meget at få råd til at være medlem af en a-kasse, dette blev senere løst da det blev muligt at blive medlem af en billig a-kasse.
Men a-kasserne hjalp også til at forbedre arbejdernes forhold, for hvis man var medlem af en a-kasse, turde arbejderne oftere at råbe højt overfor arbejdsgiveren, da de fra a-kassen var sikret økonomisk hvis de skulle gå hen og blive fyret.
Selv i dag er fagforeninger stadig meget populære, det er dem der står for at forhandle lønninger og arbejdsforhold med arbejdsgiverne, og dem der står for strejke, når de ikke føler arbejderne bliver hørt. Men selvom de stadig er populære oplever de fleste i øjeblikket en medlemsflugt, der kan skyldes mange ting men det er nok hovedsageligt deres egen skyld. For pga. af dem har arbejderne det i dag for godt på arbejdet, og de har ikke længere brug for nogle der kæmper deres sag, i samme grad som tidligere.