Vi har efterhånden forpestet vores klode godt til, og alle eksperterne kommer konstant med udtalelser, der vedrører jordens forventede levetid – vores fremtidsudsigter er ikke så gode, som vi måske havde håbet. Det er på tide, at vi stopper med at tale om det, og i stedet begynder at gøre noget ved det. Det er ikke længere noget vi kan udskyde til morgendagen, for hvem ved, hvornår morgendagen ikke kommer længere?
Det kan føles nærmest umuligt, at stille noget op alene. Hvilket også er årsagen til, at mange vifter miljøvenlige tiltag til side, og i stedet køber den fire hjulstrukkede dieselbil, de altid har drømt om. Men med disse nemme tips til en grønnere hverdag, er der ikke længere nogen undskyldning for, at benægte og undgå miljøets tilstand.
1. Få dit hjem ordentligt isoleret
Indeklimaet i dit hjem påvirkes utroligt meget af klimaet udenfor – Mere end man skulle tro. Uden en ordentlig isolering, vil man opleve træk og skrue op for varmen. Men et hjem der kræver meget opvarmning, er et hjem, der er dårligt for miljøet. En loftisolering kan hjælpe med at holde på varmen, da varmen vil cirkulere rundt i dit hjem, i stedet for at flyve til vejrs.
Du kan eventuelt kombinere en loftisolering med en kælderisolering for at opnå den fulde miljøvenlige effekt. Du vil ikke blot spare penge på varmeregningen, men også gøre vores alle sammens moder jord en stor tjeneste!
2. Drop vand på flaske
Hver dag bliver der solgt alt for mange plastikflasker i de danske supermarkeder. Det er egentlig mærkeligt, at vi køber vand, når vi har noget af det reneste vand i verden dryppende fra vores vandhaner. Det mest fjollede er, at mange af de globale virksomheder der sælger vand på flaske, rent faktisk bare hælder postevand på flaskerne.
3. Lav om på dine transportvaner
Dette tip lyder måske simpelt, men det er yderst betydningsfuldt for miljøet. Trafik og bil-os er en af de største syndere, når det kommer til at skade miljøet. Alt for mange danskere tager bilen på arbejde, hvilket medfører at alt for mange biler på vejene kun er med én passager.
Start derfor en samkørselsordning på dit arbejde. Ikke nok med at det gavner miljøet, vil det også spare jere for mange benzinregninger. Endnu bedre er det, hvis du i stedet tager cyklen eller bussen på arbejde.
4. Gå grønt når du gør rent
Hverdagens rengøringsmidler indeholder utrolig mange usunde kemikalier, som er skadelige for miljøet. Brug i stedet grønne alternativer til at gøre rent med, såsom eddike og vand.
Der findes også et utal af grønne alternativer i dit nærmeste supermarked. De fleste steder er nedbrydelige rengøringsmidler, såsom Svanemærket, tilgængelige. Det kræver bare, at du leder lidt efter dem. De vil ofte gemme sig bagved de mere kendte, usunde produkter, som dominerer industrien.