Nu får du en højere skrotpræmie for din gamle dieselbil

Siden 1. februar 2019 har regeringens klima- og luftudspil betydet en væsentligt større skrotpræmie for dieselbiler, som er fra før 2006. Hvis du i dag skrotter dine gamle dieselbil hos en miljøgodkendt autoophugger i Danmark, så får du en skattefri skrotpræmie på kr. 5.000 mod de tidligere kr. 2.200.

Det er en ordning, som er sat til at løbe til og med 2020, medmindre den afsatte pulje på kr. 100 millioner bliver opbrugt inden. Dieselbiler, som er indregistreret senere end 1. januar 2006, og almindelige benzinbiler vil fortsat indkassere en skrotpræmie på kr 2.200.

Har du en dieselbil fra før 2006, som du gerne vil skrotte, men ved ikke, hvordan og hvorledes dette skal gøre, så kan du læse med videre herunder. Vi gennemgår den tre trins lange procedure for dig, så du kan indkassere den forhøjede præmie.

#1 Opfyld alle betingelser

For at du kan få udbetalt din skrotpræmie, skal du opfylde alle betingelserne først. Der er ikke mange, faktisk kun tre:

  • Først og fremmest skal bilen være afmeldt i Motorregistret
  • Det er også vigtigt, at bilen er indleveret til en af Miljøstyrelsens godkendte ophugningsvirksomheder
  • Efterfølgende må du under ingen omstændigheder eksportere bilen. Den må ikke indregistreres i et andet land end Danmark efter afmeldingen i Motorregistret, og du må heller ikke have fået nogen form for godtgørelse af registreringsafgiften.

#2 Afmeld bilen i Motorregistret

Første betingelse er, som sagt, at bilen er afmeldt i Motorregistret, før du kan få den skattefri skrotpræmie. Hvis du ikke selv vil afmelde bilen, så er det muligt at kontakte en godkendt autoophugger med adgang til motorregistret, og han vil så kunne afmelde bilen for dig. Det er dog billigere bare at afmelde bilen selv.

En autoophugger vil typisk fakturere dig kr. 250 for afmeldningen, men hvis du selv afmelder bilen, så koster det bare kr. 60, som betales til SKAT. Mange autoophuggere tilbyder gratis afhentning af køretøjet og afmelding af nummerplader, hvilket også er en god ting at vide.

Hvis du kontakter en ophugger, som ikke er med i bilimportørernes ordning, så husk at være obs på, at disse faktisk selv kan bestemme prisen for skrotningen. Ring i forvejen og forhør dig om prisen.

#3 Få en skrotningsattest

Det sidste punkt på listen er at sørge for at få en skrotningsattest. Når du har afleveret din bil hos en miljøgodkendt autoophugger, vil der blive udstedt en skrotningsattest til dig. Attesten skal underskrives af autoophuggeren og bilens ejer, hvilket i de fleste tilfælde vil være dig selv.

Hovedreglen, der gælder på området, er, at en skrotningsattest skal underskrives af den sidst registrerede ejer af køretøjet, før der kan blive udbetalt en skrotpræmie. Når så skrotningsattesten er blevet korrekt udfyldt, kan du indsende den til Miljøordningen for biler, som udbetaler skrotpræmien til dig, hvis alle betingelserne er opfyldt.

Så hvis du har en gammel dieselbil fra før 2006, ved du nu præcis, hvordan du skal gøre, hvis du ønsker at skrotte den og den skattefrie skrotpræmie.
Denne artikel er udarbejdet af Kristian, skribent for Net2kompagniet. Net2kompagniet sælger og monterer vinduer over hele landet.