5 konkrete tips til dig der drømmer om at blive selvstændig

Drømmer du om at blive selvstændig? Så er du langt fra den eneste. At være selvstændig er noget, som rigtig mange danskere hver dag drømmer om, men mange bliver i det trygge hamsterhjul i stedet for at tage chancen.

Hvorfor? Ofte er det på grund af økonomien, den ustabile fremtid og en forestilling om, at man skal arbejde +80 timer om ugen for at kunne få succes med sin virksomhed.

Andre vælger aldrig at gøre noget af drømmen af frygten for at fejle. Frygten for ikke at blive en succes og frygten for at skulle fortælle familie og venner, at den altså ikke gik alligevel.

Derfor kan du her i denne artikel finde 5 konkrete tips, som du kan bruge, hvis du er en af de mange danskere, der drømmer om at vinke farvel til 9-17-jobbet og hverdagens kedelige trummerum.

1. De fleste fortryder kun det, de ikke gjorde

De fleste der tænker tilbage på deres liv fortryder ikke det, de gjorde, som ikke gik. Nej, de fortryder alt det, de ikke gjorde, hvor hvem ved, hvilken vej det havde taget dem? Hvad så hvis din virksomhed ikke bliver til den succes, som du havde drøm om? Hvad er det værste, der kan ske? At du må tilbage til at tage et almindeligt job? Det har du allerede nu. At du mister huset? Så længe du har almindelig sund fornuft, vil din privatøkonomi ikke lide under, at din virksomhed ikke gik som forventet. Lad dog være med at slå et større brød op, end du kan bage.

2. Tænk over hvad målet er

Tænk over, hvorfor det er, du gerne vil være selvstændig. Vil du være rig? Vil du have mere fritid? Vil du arbejde samme antal timer, men blot have mulighed for selv at tilrettelægge din hverdag og bestemme dine arbejdsopgaver?

Efterfølgende er det vigtigt at holde fast i dit mål. Hvis målet er at få mere fritid, så husk det, så du ikke kommer til at arbejde dig selv ihjel for at få en succesfuld virksomhed, der tjener flere penge, end du reelt har behov for.

3. Læg en strategi

Læg en strategi for, hvilken virksomhed du skal drive. Hvad skal du sælge? Og til hvem? Hvor meget vil det komme til at etablere din virksomhed, og hvordan vil du nå ud til dine kunder?

4. Spar penge op til online markedsføring

Online markedsføring er vejen frem for langt de fleste danske virksomheder. Det kan derfor være en god ide at spare lidt penge op, som du kan blive til at få lavet SEO, Google Ads eller annoncere på de sociale medier alt afhængigt af din målgruppe.

Online markedsføring behøver dog ikke at være dyrt. Du kan for eksempel starte med at få lavet SEO optimering af hjemmeside på dine vigtigste ydelser eller produkter i stedet for at gøre det på hele din hjemmeside på en gang.

5. Spring ud i det

Det sidste tip herfra er: Spring ud i det! For mange vil det være fyldt med angst at tage det store skridt, fordi de er bekymrede for, hvordan det mon skal gå, men sandheden er, at vi mennesker vokser, når vi bliver sat i pressede situationer. Når alt er på spil, er det her, vi vil vise, at vi kan, hvad vi vil.