Berigtigelse af ejendomshandel

Et boligkøb indeholder mange informationer og faser, og det er essentielt, at du får kompetent juridisk vejledning undervejs. På den måde minimerer du ubehagelige overraskelser efterfølgende, der kan koste dit boligeventyr dyrt. Når du køber bolig skal der eksempelvis udarbejdes dokumentation for, at du er retmæssig ejer af ejendommen. I forbindelse med handel af ejendom kaldes dette for en berigtigelse.

Berigtigelsen udarbejdes med udgangspunkt i de vedtagne vilkår mellem køber og sælger, og vil praktisk talt sige, at jeres købsaftale gennemføres.

Processen for berigtigelse

Det første skridt i en berigtigelse er, at både sælger og køber laver en aftaleindgåelse og underskriver købsaftalen.

Herefter skal sælgeren have udbetalt købesummen. Køber lægger køber et depositum til sælger, som typisk er 5% af boligens pris. Dette har blandt andet til formål at sikre ejendomsmæglerens salær. Resten af købsprisen stilles som bankgaranti af køber.

Herefter skal køber have dokumentation for at være retmæssig ejer af ejendommen, og eventuelle forbehold i købsaftalen skal afklares. I den forbindelse udarbejdes et digitalt boligskøde, som skal accepteres og underskrives med NemID af begge parter.

Den berigtigende advokat/rådgiver underretter SKAT, den respektive kommune, samt begge parters bank om tinglysningen, og sørger for opgørelse af nye og gamle lån. I den forbindelse opsættes en refusionsopgørelse for ejendomshandlen.

Refusionsopgørelse

En refusionsopgørelse regulerer de økonomiske opgørelser, der måtte være mellem parterne. Det er normalvis køber, der har ansvar for udarbejdelsen af denne, med mindre andet er aftalt. Udfærdigelsen skal ske inden for 30 dage efter overtagelsen. Det er en god idé at få juridisk hjælp hertil, så man er sikker på, at alle informationer inkluderes og overholdes.

I refusionsopgørelsen tages eksempelvis højde for udgiftsposter, hvor sælger har betalt á conto (forud), såsom forbrug af vand, varme og el, samt ejerskifteforsikring og ejendomsskat. Disse udgifter skal altså fordeles mellem sælger og køber, således de betaler for forbruget inden for deres respektive ejer-tid. I den forbindelse er det vigtigt at aflæse målere på overtagelsesdagen.

Hos Din-Berigtigelse  kan du få udarbejdet og tinglyst skøde, refusionsopgørelse, indhentelse af accept fra sælger, frigivelse af købesum samt korrespondance med ejendomsmæglere og banker undervejs, for 2.250 kr. Dette er markedets billigste pris vi kunne finde pr. maj 2019.

Bolighandel uden ejendomsmægler

Det er ikke altid nødvendigt at involvere ejendomsmægler, når der handles ejendom. Dette kan eksempelvis være med private anliggender i forbindelse med familiehandel, skilsmisse eller dødsfald.

Uanset årsag er det nødvendigt at få udarbejdet et skøde, der beviser, at du er den retmæssige ejer af ejendommen. Hos Din-Skødeskrivning beskæftiger de sig med private handler, hvor ejendomsmægler ikke indgår. Her koster et skøde kun fra 1.450 kr. hvis du kan undvære telefonisk support efter sagen er sat i gang. Læs mere på deres webside.

Både Din-Berigtigelse og Din-Skødeskrivning er desuden en del af Din-Bolighandel, der på TrustPilot er nr. 1 boligkøbsrådgiver blandt danskere, baseret på 535 anmeldelser (maj 2019). Læs mere på www.trustpilot.dk.