Man skulle tro, at dem der kender os bedst, er os selv. Men det er ikke altid rigtigt. Vi kan sagtens overraske os selv – både negativt og positivt. Meget, ja nærmest størstedelen, af vores adfærd foregår nemlig ubevidst.
System 1 og system 2
Rent teoretisk har vi to forskellige systemer, som både kæmper og hjælpes ad, når vi skal træffe beslutninger eller gøre bestemte ting.
System 1 er det hurtige system. Her ligger mange af vores vaner og de handlinger, som vi ikke behøver tænke over. Eksempelvis at kigge på telefonen når du står op eller børste dine tænder inden du går ud af døren. Det kan også nogle gange spænde ben for os, når vi eksempelvis rækker ud efter chipsposen, selvom vi godt ved, at det ikke er godt for os.
System 2 er modsat et mere tidskrævende system. Her overvejer vi situationen, og forsøger at træffe logiske valg. Det vil eksempelvis være, når du leder efter en ny sofa og gerne vil finde den der er bedst at sidde i til den bedste pris. Eller hvordan du gerne vil fremstå og tale til din svigerfamilie, første gang du møder dem.
Der er derfor en forskel i hvornår, vi som mennesker agerer rationelt og irrationelt.
30.000 beslutninger
Det er antallet af beslutninger du træffer – hver eneste dag. 30.000. Det er et højt tal. Det giver derfor god mening, at du ikke kan træffe et velovervejet valg hver gang.
Det medfører, at langt de fleste af vores beslutningsprocesser foregår ubevidst og irrationelt. I nogle sammenhænge er det godt, da vi ofte har brug for at træffe hurtige beslutninger. I andre sammenhænge er det mindre godt, da det kan få konsekvenser, hvis man ikke overvejer situationen.
Det kan være dyrt at træffe hurtige beslutninger. Måske ikke når du vælger den første marmelade i supermarkedet, du får øje på, men når det eksempelvis handler om lån, kan det blive dyrt at træffe hurtige beslutninger. Mange af os har til vane at gå til egen bank, når man har brug for at låne penge. I stedet burde du undersøge dine muligheder og sammenligne lån, før du vælger et lån hos din bank – altså give system 2 mulighed for at lade dig træffe den bedste beslutning.
Sammenligningstjenesten Lendo har lavet en podcast “Det irrationelle menneske’. Du kan lytte med og lære dit ubevidste sind meget bedre at kende. Lasse Rimmer og vært og sammen med adfærdsekspert Sally Khallash udforsker de det irrationelle, der befinder sig i os alle.