Boligkøb via alternative finansieringsmuligheder
Hvis banken har givet afslag på lån til boligkøb, kan boligdrømmen for en stund føles meget langt væk. Det behøver den dog slet ikke at være. Du er langt fra den eneste, som banken har vejet og fundet for let. Der findes heldigvis finansieringsmuligheder uden om banken. Boliglån hvor banken ikke er inde over har ofte en hurtig sagsbehandling. Her kan der træffes beslutninger på baggrund af sund fornuft og ikke traditionel kassetænkning.
Boligkøb uden om banken
Når du undersøger lånemarkedet for boligkøb uden om banken, åbner der sig nye muligheder. De årsager som banken har givet for at afslå et lån hos dem, udelukker dig ikke nødvendigvis som låntager andre steder. Svingende indtjening som selvstændig, eller et ønske om at bosætte dig i Udkantsdanmark, kan være nogle af de kriterier, som banken vælger dig fra på. Du kan også være registreret i RKI, hvilket automatisk spærrer for dine lånemuligheder i bank og realkreditinstitutioner. Disse faktorer lukker ikke dørene for dig, hvis du vil finansiere dine drømme uden om banken.
Boligkøb i mindre byer
Livet i de små byer er på vej frem. Flere og flere ser muligheden for at give deres familie et liv væk fra larmen og med en have, hvor ungerne kan lege og boltre sig. Huspriserne i udkantsområderne er tilmed mere spiselige end i midtbyerne. Ikke alle har råd til en bolig beliggende i de dyre postnumre. Det kan derfor virke paradoksalt, at de boliger, der har en økonomisk realistisk udbudspris for låntager, kan være sværere at låne penge til, end en bolig der er dobbelt så dyr i storbyen. Bankerne er meget fokuserede på udbud og efterspørgsel, og hvis de vurderer at huset kan være svært at sælge igen, kan dette være årsag til, at de giver afslag på lånet. Du kan altså være en stabil betaler med en almindelig indkomst, og alligevel få afslag i banken.
Undersøg lånemarkedet
Gør et godt fodarbejde inden du optager et boliglån uden om banken. Undersøg om der er mulighed for fast eller variable rente. Om der i perioder kan være afdragsfrihed. Løbetiden på dit lån er også afgørende for, hvor stor din månedlige ydelse bliver. Mange hjemmesider har en låneberegner, hvor du hurtigt kan undersøge, hvad din månedlige ydelse vil være.
Godt begyndt er halvt i mål. Held og lykke med din boligjagt.