Derfor skal du begynde at investere tidligt

Investering er en disciplin hvor du skal have en langsigtet tidshorisont. Hvor længere tid du er i gang jo større er sandsynligheden for gevinst, og jo større kan denne potentielle gevinst også blive.

Det er på denne måde at en pensionsopsparing er bygget op. Du indbetaler et mindre beløb hver måned som bliver forventet. Og når opsparingen løber længe nok, vil afkastet med tiden fylde mere end de direkte opsparede midler.

Og hvor større den samlede opsparing er jo større vil det løbende afkast blive. Så der er markant forskel på den samlede opsparing i forhold til hvornår du begynder at spare op.

Det samme gør sig gældende for enhver form for investering. Så jo mere og jo tidligere du har mulighed for at begynde at investere, jo større vil den positive effekt være for din økonomi i fremtiden.

Pension har yderligere den fordel at du bliver skattemæssigt begunstigede af de penge du indsætter på en pensionsopsparing. For visse ordninger skal du ikke betale skat i de penge du indsætter op til et vist beløb. For andre bliver du ikke beskattet af dine udbetalinger.

Her er det selvfølgelig væsentligt at pointere at dine investeringer skal være både afbalancerede og diversificerede. Det betyder at du ikke skal handle for ofte, og at du skal investere dine penge i forskellige ting og aldrig i for få aktiver.

Læg en strategi og hold den

Du skal gøre dig din strategi klar fra starten og ikke afvige fra den. Det betyder selvfølgelig ikke at du ikke skal justere den løbende efterhånden som verden ændrer sig og du bliver mere rutineret.

Du bør sigte efter at have både aktier, obligationer og ejendomme i din portefølje. Og også gerne flere andre slags aktiver.

Der findes forskellige finansielle instrumenter der tillader dig at investere i mange forskellige aktier. Eller endda i ejendomme imod kun at købe et enkelt værdipapir.

Exchange Traded Funds

En ETF er for eksempel en indeksfond du kan investere i. Det står for Exchange Traded Fund og du kan hermed blive eksponeret til hele det danske C25 indeks, guldprisen, ejendomme i Sydamrika eller russiske olieaktier. Og alt herimellem og alt andet.

Og det kan du gøre selvom du kun køber et enkelt værdipapir. Og ikke alene behøver du kun købe et enkelt værdipapir, du sparer også mange penge i transaktionsomkostninger.

De fleste ETF’er tager ikke mere end 0,2% af det samlede investerede beløb i forvaltningsgebyr. Så det er både nemt og omkostningseffektivt at investere i gennem en ETF eller flere.