Det er ingen hemmelighed at boligmarkedet i København er presset. Det gælder især for førstegangskøbere og studerende. Heldigvis har sidstnævnte mange gode muligheder når det kommer til kollegier og studieboliger. I denne artikel vil du få nogle gode råd til din søgen efter en studievenlig bolig.
1. Søg bredt
Ligesom med aktieinvesteringer er det vigtigt at du spreder din risiko. Sats ikke kun på den første og bedste studiebolig du ser. Du risikerer at stå med lang næse efter flere uger, og har derfor tabt dyrebar tid. Søg i øst og vest.
2. Nedjuster dine forventninger
Der er mange som har høje krav, og ofte for høje krab, til deres kommende bolig. Selvfølgelig kunne det være lækkert med et nyt køkken og varme i gulvet, men du gør det svært for dig selv. Huslejen bliver tårnhøj og udbuddet er lavt. Nedjuster dine forventninger og det vil blive lettere at finde en bolig. Husk, at du altid kan fortsætte søgningen, efter at du har fundet et sted at bo. Her kan du så tillade dig at være mere selektiv.
3. Skriv dig på venteliste
Der findes omkring 200 kollegier i København, så mulighederne er mange. Det første du bør gøre, er at skrive dig på venteliste de steder du kan. Bemærk, at der findes mange forskellige boligadministratorer. Det er for snævert hvis du kun skriver dig op på eksempelvis kollegierneskontor.dk. Det kan dog være vanskeligt at finde alle de steder man kan skrive sig op til et kollegie eller en studiebolig i København.
På kbh-kollegier.dk har vi gjort det let for dig. Du kan nemlig finde 180 forskellige kollegier og studieboliger med mere end 22.000 boliger. Du kan nemt sammenligne kollegierne med hinanden, og finde dem der matcher dine behov. Vi henviser til kollegiets administrator eller ansøgningssted, så du ved hvor selve ansøgningen finder sted. Så bliver det ikke meget lettere.
4. Ansøg motiveret
På kbh-kollegier.dk kan du let finde 36 kollegier i København, der tager imod motiverede ansøgninger. Den motiverede kollegieansøgning er din mulighed for at påvirke tildelingen af værelser. Man skal typisk skrive om sin motivation for at bo på kollegiet, og hvis din ansøgning er god, har du mulighed for at komme længere frem på ventelisten eller i nogen tilfælde få tildelt et kollegieværelse umiddelbart efter. Mange overser de gode muligheder der ligger i den motiverede ansøgningsform, og samtidig kan disse kollegier være svære at finde. De håndterer måske selv ansøgningerne, og findes derfor ikke hos de store administrationsselskaber. Det kan gøre, at antallet af ansøgere er mindre, og dermed er chancen for at få et værelse større. Som medlem af kbh-kollegier.dk kan du let finde de kollegier, der tager imod den motiverede ansøgning via filtreringssystemet. Læs mere om den motiverede ansøgning og få gode tips til den her.
5. Find de selvstændige og private kollegier
Der findes omkring 47 selvstændige kollegier (heraf nogle private kollegier). Mange af dem lever en skjult tilværelse, og håndterer selv ansøgningerne. Det betyder selvsagt at der ofte er få som kender disse. Det betyder færre ansøgninger, og bedre chancer for dig. I filtreringssystemet på kbh-kollegier.dk skal du blot vælge ”Selvstændige kollegier”, og se frembringer systemet mulighederne for dig.
Rigtig god kollegiejagt