Udvalget af pusleborde er stort, så vi forstår udmærket hvis du har svært ved at udvælge det helt rigtige til dine og dit barns behov. Skal det være et puslebord eller en puslekommode? Skal det være væghængt eller stå på gulvet? Skal jeg vælge et puslebord i et kendt design? – er blot nogle af de spørgsmål, som du helt sikkert har stillet dig selv, i forbindelse med udvælgelsesprocessen.
Heldigvis kan det, med vores hjælp, blive en smule lettere for dig at vælge et puslebord. Vi påstår ikke, at det bliver let, men du vil helt sikkert kunne tage et mere kvalificeret valg, når du er nået til bunds i denne artikel. God fornøjelse!
Overvejelser du bør gøre, inden du beslutter dig for et puslebord
Der findes pusleborde i et utal af former, farver, størrelser, design osv. Og selvom det lyder som en god ting, at der er meget at vælge imellem, så gør det faktisk det hele meget sværere. I stedet for to eller tre pusleborde som skal sammenlignes med hinanden, står du nu med tredive, fyrre eller halvtreds muligheder.
Vil du være nogenlunde sikker på, at du vælger rigtigt, så bør du i særdeleshed overveje følgende:
Størrelsen på det perfekte puslebord
Størrelsen er bestemt ikke ligegyldig – heller ikke når det gælder pusleborde! Inden du beslutter dig for et nyt puslemøbel, bør du især overveje om det skal være stort og rummeligt, eller lille og pladsbesparende. Har du rigeligt med plads derhjemme, kan du med fordel vælge et stort bord med plads til opbevaring af bleer, servietter, håndklæder, cremer osv. Vælter du derimod ikke i gulvplads, bør du kigge i retning af et lidt mindre puslebord som fylder knapt så meget. Alternativt kan du også vælge et af de smarte væghængte pusleborde, som kan klappes sammen når de ikke er i brug.
Kvaliteten skal være god
Udvalget af pusleborde er som bekendt stort, og der findes et relativt stort pris sprektrum indenfor produktkategorien. Det betyder, at du kan finde pusleborde i flere forskellige prisklasser. Det kan måske være fristende at vælge et billigt alternativ, men pas på med det! Vi siger ikke, at det altid er sådan, men i nogle tilfælde kan den lave pris være på bekostning af kvaliteten.
På den lange bane gavner det ikke din pengepung, at du skal reparere puslebordet eller ud at købe et nyt, ligesom det ligefrem kan være farligt for barnet at benytte et puslebord af dårlig kvalitet, fordi det ikke nødvendigvis er ligeså sikkert som de dyrere muligheder.
Det bringer ros til sidste punkt:
Sikkerheden skal være tilstrækkelig
Det er dit dyrebareste som kommer til at ligge og få skiftet ble på bordet, så hvis noget går galt, er det din stakkels lille baby som kommer til skade. Sørg derfor for, at puslebordet lever op til alle nødvendige sikkerhedsstandarder. Det gælder i øvrigt med alt udstyr til babyer og børn.