Konflikter er en naturlig del af ens hverdag, og af ens liv. Samtidig er det også en naturlig del af de sociale relationer, og de rammer, som mennesker begår sig i. Nogle konflikter løser mere eller mindre sig selv, mens at andre konflikter har det med at vokse, og dermed kan forekomme umulige at håndtere. Hvordan konflikten udvikler sig afhænger meget af måden, hvorpå konflikten bliver mødt på – dvs. den måde, som man vælger at reagere og kommunikere på.
Konflikter som der ikke bliver løst i et tidligt stadie, eller som der ikke bliver løst på den mest hensigtsmæssige måde for de involverede parter, vil som oftest dukke op igen. Disse konflikter vil ofte blomstre i perioder, mens at de vil være mindre i andre perioder. Det kan være svært at skelne imellem hvornår konflikten begynder at dræne, og være så destruktiv for parternes relationer, at konflikten desideret kan være ødelæggende for en relation.
Hvis du lærer at håndtere eller få hjælp til at konflikter, så kan du skabe en enorm udvikling for både dig selv, men også for dine personlige og faglige relationer.
Hvad er konflikthåndtering?
Konflikthåndtering er en proces, hvor man går ind og forebygger og/eller løser selve konflikten, som der er opstået mellem to eller flere involverede parter. Konflikthåndtering er et central element for enhver privatpersons eller organisations eksistens og funktion.
Konflikthåndtering via mediation
Mediation er en effektiv og parallel konfliktløsningsmetode. Selve kernen i konfliktbegrebet er, at der er opstået uenighed mellem en eller flere parter. Mediation har dermed til formål at sikre en tilfredsstillende og langtidsholdbar løsning i forhold til den opståede konflikt. En advokat som er uddannet mediator vil f.eks. kunne hjælpe med at løse en konflikt ved anvendelse af værktøjerne og processerne i mediation.
En mediatoer er selve broen mellem to stridende parter. Mediatoren tager ikke parti for parterne, men hører begge sider af selve konflikten, og sørger samtidig for at begge parter tager aktiv del i løsningen af den opståede konflikt.
Mediatorens hovedrolle er at sørge for, at begge parters synspunkter, stridigheder samt ønsker tilgodeses på den bedst mulige måde. Selve resultatet af mediationen er en holdbar og brugbar løsning, som der netop tager udgangspunkt i begge parters interesser. Dermed sagt, så er det de involverede parter, som der selv, skal nå frem til det endelige resultat, som begge parter er enige om. Dette kaldes for parallelprocessen, og parallelprocessen bygger på den naturlige beslutningsproces.
Desto tættere man følger denne proces, desto mere effektiv er de beslutninger og resultater, som de involverede parter finder frem til. Og disse resultater skal netop tage udgangspunkt i begge parters behov og interesser.